Solbakken om matchvinderen Wind: Han kan blive Superliga-topscorer
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Solbakken om matchvinderen Wind: Han kan blive Superliga-topscorer

Forleden afgjorde Jonas Wind derbyet mod Brøndby IF, og i fremtiden kan der vente endnu større bedrifter for den unge angriber, forudser hans manager. Hvis han altså kan få bugt med fiberskaderne.

Da Jonas Wind havde afgjort søndagens københavnske derby, cirkulerede der et klip af farmand Per Wind på sociale medier. Team manageren i FC København måtte tåre en enkelt tåre væk fra øjenkrogen efter sønnikes sejrsmål, og det havde et tv-kamera opfanget.

Det er sjældent, at en tidligere topspiller er ansat omkring det samme førstehold, som han søn bryder igennem på, men det er ikke den eneste særlige forbindelse mellem Wind senior og Wind junior. Ståle Solbakken mener, at Jonas Wind også har arvet noget af sin fars fysik.

Med et smil henviser FCK-manageren til angriberens uheld med fiberskader, som senest holdt ham ude i fire måneder. Solbakken forudser dog en stor fremtid for sin matchvinder - hvis han altså kan holde skaderne på afstand.

- Det gør, at han hele tiden må arbejde med fysikken. Han må holde sig frisk. Og så skal han lære at arbejde i større område på banen. Men han er bare 19 år og ja, der kan godt være en Superliga-topscorer gemt i ham, hvis han kan holde sig skadesfri, siger Ståle Solbakken om Jonas Wind ifølge Ekstra Bladet.

Med sejren lagde FC København sig alene i front i Superligaen og forblev der, selv efter FC Midtjylland havde mødte Esbjerg fB. Det opgør endte nemlig 2-2, så nu har Solbakken, Wind og co. to points forspring i toppen.

Næste udfordring, den sidste inden landskampspausen, er søndagens udekamp mod AaB.