Video : Tipsbladet
Superliga

Sommerindkøb jagter gennembrud i OB: Sammen har vi fundet en løsning

Efter et skadesplaget efterår i OB har Moses Opondo måske fundet løsningen i den fynske klub.

Efter en skuffende start i OB jagter Moses Opondo nu succes i den fynske klub, når de mandag genstarter sæsonen mod AGF. Det gør han, efter at han og klubben har fundet en god løsning på at håndtere hans arbejdsmængde.

Sådan fortæller han til Sport Fyn.

Læs også:AGF har anføreren tilbage mod OB

Siden skiftet fra Vendsyssel FF til OB i sommer har Moses Opondo døjet med adskillige skader, og det er kun blevet til 15 Superliga-kampe i den indeværende sæson. Nu har klubben og spilleren dog fundet en løsning, der skal passe på ham. 

- Jeg tror, man har været mere opmærksom i forhold til at tage mig ud tidligere i kampene for ikke at belaste mig alt for meget. Snakken har også været bedre i forhold til, at jeg ikke skal ekstratræne så meget, så jeg tror, der er blevet kigget mere på, at vi gør de rigtige ting på de rigtige tidspunkter.

Læs også:Efter succesfuld premiere: AGF åbner for ’virtuelle tribuner’ mod OB

- Dialogen er blevet skærpet, og så har vi sammen fundet en løsning, der fungerer for mig, siger Moses Opondo til Sport Fyn og tilføjer, at han har brugt coronapausen til at komme tæt på topform.

I testkampene forud for Superligaens genstart, har Moses Opondo også været et lyst punkt hos OB. I begge deres testkampe er midtbanespilleren kommet på måltavlen.

OB møder mandag aften AGF på udebane i Superligaen.   

Læs også:Solbakken: Fischer bliver klar til Randers

Læs også:Egho erstatter Stokke i Randers-truppen

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - AaB