Sportsdirektør: Thycosen har gennemgået imponerende udvikling
Foto: Getty Images
Superliga

Sportsdirektør: Thycosen har gennemgået imponerende udvikling

FC Midtjylland har belønnet Mads Døhr Thycosen for en flot udvikling.

Der er lagt op til en duel mellem Mads Døhr Thycosen og Alexander Munksgaard om pladsen som højre wingback hos FC Midtjylland efter Rasmus Nissens afsked.

Det er fortsat en ny position for Thycosen, som i første halvdel af denne sæson har været udlejet til AC Horsens, men hos FC Midtjylland har de tiltro til, at han er klar til at gøre sig på klubbens førstehold som forsvarsspiller. Derfor er han i dag også blevet belønnet med en ny kontrakt.

- I FC Midtjylland er vi ekstremt glade for at have forlænget kontrakten med Mads. Mads har gennemgået en imponerende udvikling, siden han blev en del af Akademiet. Det er en spiller, der er blevet omskolet fra angriber til højre back, hvilket fortæller meget om Mads’ omstillingsparathed og fodboldmæssige kvaliteter. I Horsens har Mads så bevist, at han er klar til at tørne ud i højresiden for FC Midtjylland, siger sportsdirektør Svend Graversen til klubbens hjemmeside.

20-årige Thycosen har været hos FC Midtjylland siden 2014, og efter tilbagekomsten til Jess Thorups mandskab er han i spil til forårspremieren mod AC Horsens den 9. februar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.