Video : Tipsbladet
Superliga

Startopstillinger: Bo H. skifter som ventet udtryk

Lørdagens Superligakamp mellem AC Horsens og SønderjyskE nærmer sig kick-off, og her bringer vi dagens startopstillinger.

AC Horsens-træner Bo Henriksen havde varslet udskiftninger både på spillere og udtryk fra mandagens nederlag til Vejle, og det er sket. Hele fire udskiftninger til startopstillingen, hvor Kasper Junker, Oliver Drost, Rune Frantsen og målscorer Hallur Hansson er med.

Det mest markante er formationsændringen, som Horsens har lavet. I stedet for at spille 3-5-2, har Horsens valgt en flad 4-4-2.

SønderjyskE, som i sidste runde slog Vendsyssel med 3-2 på udebane, har skiftet tre spillere. Ud er gået Mads Hvilson, Johan Absalonsen og karantæneramte Kees Luijckx. I stedet har Claus Nørgaard valgt Marcel Rømer, Christian ’Greko’ Jakobsen og Jeppe Simonsen.

Startopstillinger:
AC Horsens (4-4-2):
Delac – Frantsen, Nielsen, Nattestad, Lumb – Nymann, Jacobsen, Hansson, Borring – Drost, Junker

SønderjyskE (4-4-1-1): Mielitz – Simonsen, Gartenmann, Pedersen, Poulsen – Bah, Jonsson, Zimling, Jakobsen – Rømer – Lieder

Kampen fløjtes i gang klokken 16:00.