Stort Gravgaard-interview: Jeg har mistet meget respekt for Colin Todd

Det er så populært at gøre status.

Derfor har tipsbladet.dk også sat Michael Gravgaard i stævne til en snak om hans første år som direktør i Randers FC. Et år, som har været turbulent på mange måder, og hvor den tidligere landsholdsspiller for alvor har markeret sig som en markant stemme i dansk fodbold. 

Det første åbenlyse spørgsmål, som trænger sig på, er naturligvis, hvorfor han valgte at forlade et godt job hos Discovery for at blive direktør i Randers FC.

- Det var fordi, at min tidligere chef, Anders Bay, kom tilbage til Discovery. Det kunne jeg simpelthen ikke holde ud, så jeg var nødt til at se andre veje. Det vil jeg meget gerne have, du citerer mig for, siger Michael Gravgaard med et grin til tipsbladet.dk.

Gravgaard kan godt lide at tage lidt gas på folk, så det er ikke overraskende, at der kommer sådan en bemærkning, inden han forklarer, at han valgte Randers FC, fordi han gerne vil rykke klubben på flere parametre og føler, han har værktøjerne til det. 

Men det har været et udfordrende år, og han ved godt, at der har været flere "trælse" sager i Randers FC. Han tillader dog at stille spørgsmålstegn ved, om nok så omtalte sager som Keller/Borring og Mandla Masango i virkeligheden er dårlige sager for klubben.

- Der er mange, der siger ”hold kæft hvor har der været mange dårlige sager i Randers FC”, men hvorfor har det været dårlige sager? Kauko og Pourié er den seneste, men du kan også tage Masango-sagen. Hvorfor er den dårlig?

Sådan en sag ser vel ikke godt ud?

- På enhver anden arbejdsplads er der også af og til problemer med medarbejderne. Hele dit DNA siger, at det er en dårlig sag, men nu beder jeg dig lige om at slette harddisken og spørge dig selv ”hvad er det, der gør det til en dårlig sag?”. Vi har en rigtig dygtig spiller, men han trives ikke i Randers FC. Han vil noget andet.

Men er han så ikke dårligt scoutet?

- Den dag, vi kan scoute spillere, og så kravle ind i hovedet af dem, inden vi henter dem, der har vi udviklet et meget efterspurgt redskab...

Men er det mentale hos en spiller ikke også en del af pakken, når man scouter?

- Randers FC kunne godt have gjort mere for, at Masango havde fungeret. Det kunne vi helt sikkert godt. Vi har lært af den her sag, at alle – og heldigvis – ikke tænker, som vi gør i Danmark og i Randers FC. Med det mener jeg, at vi næste gang skal tænke os rigtig godt om, inden vi henter en 26-årig spiller i Sydafrika og siger, at det fedeste i verden er at spille fodbold i Randers. To timer om dagen er han her på anlægget, men resten af tiden sidder han i sin lejlighed. Der kan man på den ene hånd sige, at vi ikke er barnepiger og underholdere, men på den anden hånd har vi tabt en rigtig god fodboldspiller, fordi det ikke lykkedes os at integrere ham. Og hjemve kan vi aldrig gardere os mod, siger Gravgaard og tilføjer:

- Masango faldt ganske enkelt aldrig til her. Prøv at forestil dig, at du kommer ned og skriver for en sydafrikansk avis, men efter et år kan du bare ikke mere. Du trives ikke, du kan ikke lide maden, du kan ikke lide klimaet, du kan ikke lide omgivelserne. Masango syntes egentlig, at menneskene her i klubben var rigtig søde, men han faldt bare ikke til her. 

AaB jagtede Mandla Masango i sommerens transfervindue, og Michael Gravgaard fortæller, at en anden dansk klub var ude efter sydafrikaneren i januar.

- Der var en anden dansk klub, der gerne ville have hentet Masango i det netop overstående transfervindue, men det ville han ikke. Koste hvad det vil. Han ville bare hjem. Og det var heller ikke Masango, vi havde noget imod. Vi havde noget imod den måde, hans agent håndterede sagen på i sommer. Jeg tror egentlig ikke, Masango var synderligt interesseret i at komme til AaB, lyder det fra Randers-bossen.

Har mistet meget respekt for Colin Todd
Den mest omtalte sag i Randers FC i 2016 var uden tvivl sagen om Christian Keller og Jonas Borring, som næppe behøver nærmere præsentation. En sag, der fik Michael Gravgaard på hårdt arbejde.

- Jeg er jo ikke dummere end, at jeg godt vidste, det var en usædvanlig sag. Det var ikke bare to spillere, der havde kørt for stærkt på motorvejen. Men det tilhørte privatlivet, og det er ikke noget, vi kan gøre noget ved som klub. Selvfølgelig er der nogle ting, der skal snakkes ud om, men så må vi også videre. Derfor havde jeg helt sikkert også et håb om, at de begge ville blive i klubben.

Havde I en splittet spillertrup?

- Vi havde en trup, der nok meget godt afspejlede holdningerne i nærmiljøet. Nogle var på Borrings side, andre var på Kellers side.

De fleste på Borrings, ikke?

- Nej, det tror jeg faktisk ikke. Det var meget ligeligt delt. Det var virkelig en sag, der delte vandene. Jeg tror, at mange havde det sådan, at man jo for pokker ikke kan styre, hvem man bliver forelsket i – også selv om det er én, man ikke burde. Det tror jeg, alle mennesker kan forholde sig til. Selvfølgelig var der også dem, der mente, at sådan noget gør man bare ikke, og det var at overtræde en uskreven regel. Min personlige holdning er, at der ikke er nogen uskreven regel i forhold til, hvem man bliver forelsket i. Og det er ligegyldigt, om man hedder Keller/Borring eller Hansen/Jensen. Det bestemmer man ikke selv. At begge parter kunne have håndteret det anderledes er en anden sag, men det er altid let at være bagklog.

Colin Todd tog i hvert fald tydeligt Borrings parti – hvordan syntes du, at han håndterede den sag?

- Han var ikke sen til at tage parti, da han fandt ud af, hvem der havde overhånden i pressen, da sagen begyndte at rulle. Jeg har ikke lyst til at sparke bagud mod Colin, for han har betydet ufattelig meget godt for Randers FC, men lige præcis i forhold til den sag mistede jeg rigtig meget respekt for ham. Han skiftede mening, som vinden den blæste. 

Hvad mener du med det? Jeg hørte ham aldrig sige, at han var på Kellers side.

- Nej, det gjorde du ikke. Det sagde og signalerede han internt. Det, der pissede Colin af, og som beseglede Kellers skæbne, det var, da Keller udtalte, at det med, at anførerbindet blev taget fra ham, ikke betød så meget for ham. Det var bare ”flip a coin”. Det pissede ham helt vildt af – det andet tog han i starten ikke så ilde.

Talte han med to tunger over for pressen og Randers FC?

- Nej, han skiftede bare mening. Til at starte med var Colin pisse træt af det, Keller havde gjort, og han syntes, han var en idiot og en klaphat. Derfor tog han anførerbindet fra ham, men gjorde det klart, at han stadig skulle præstere på banen. Da Keller så udtalte, at anførerhvervet alligevel ikke betød det store for ham, tændte Todd af. Og så var det, han sagde, at Keller aldrig ville komme til at spille igen under hans ledelse. Men det var aldrig noget, offentligheden vidste. Jeg vil gerne gentage, at jeg ikke er ude på at sparke bagud efter Colin, men det er bare et faktum. Flere mennesker her i klubben kan bekræfte det, siger Gravgaard og fortsætter:

- Dem, der havde opfattelsen af Colin som en klassisk ”british gentleman”, har nok tænkt sig om en ekstra gang. Jeg har intet imod, at manden skifter holdning. Jeg har noget imod, at han ikke er ærlig omkring, at han har skiftet holdning. Han var decideret illoyal over for ledelsen på det tidspunkt. 

Colin Todd sagde jo efterfølgende, at I havde behandlet ham respektløst?

- Ja. Igen vil jeg gerne understrege, at Colin har betydet rigtig, rigtig meget godt for Randers FC og meget mere positivt end negativt, men når Colin siger, at vi behandlede ham respektløst, har jeg dels svært ved at acceptere det, og dels svært ved at forstå det. I min optik er det så langt fra sandheden, som det kan være. Colin er en ældre, stædig herre, og han gik nok rundt med en opfattelse af, at hans ord var lov, fordi han havde gjort så meget godt for Randers FC. Men sådan må det aldrig være. Trænere kommer og går. Klubben skal bestå.

Var Colin Todd blevet fyret, hvis han ikke var gået selv?

- Det havde under alle omstændigheder været tiden, hvor Randers FC overvejede, hvem der skulle føre klubben videre. Også på cheftrænerposten, fastslår Gravgaard.

Tipsbladet.dk har fra flere kilder i fodboldmiløjet hørt rygter om, at Colin Todd var en uorganiseret træner. I hvert fald i forhold til sine trænerkollegaer, der sjældent vidste, hvad englænderen havde af planer for dagen, ugen og søndagens kamp. Sine tanker holdte han for sig selv.

Det er et billede, Michael Gravgaard kan genkende af sin tidligere cheftræner.

- Den sidste del kan jeg godt bekræfte. Jeg tror faktisk rent bogstaveligt, at jeg tabte skeen ned i min tallerken en dag, hvor vi var på træningslejr. Jeg var lige startet i jobbet, da jeg midt i februar var med holdet på træningslejr i Spanien. Jeg spurgte én af trænerne, hvad der var fokus på til dagens træning – det var til morgenmaden 45 minutter inden, træningen startede. Han anede det ikke. Så sagde jeg ”I har vel planlagt træningen, så I alle ved, hvad der skal foregå lige om lidt?”. Men det vidste kun Colin. Sådan var det altid. Og det var jo også gået godt. Men så er vi tilbage ved, hvorfor han nok følte, han blev behandlet respektløst. Det var fordi, han var vant til, at tingene blev gjort på hans måde, siger han.

- Ole og jeg er forskellige
Når man ser på Michael Gravgaard på den ene side og Ole Nielsen, der er sportschef i Randers FC, på den anden, tegner der sig et billede af to forskellige typer. Måske endda hinandens diamentrale modsætninger på nogle områder. Mens Gravgaard kan virke flamboyant, er Ole Nielsen den noget mere stille type.

Udefra set et noget umage par, og Michael Gravgaard medgiver da også, at de to Randers-bosser ikke er uddannet af den samme skole.

- Vi er forskellige, men det kan også være en styrke. Men man kan selvfølgelig heller ikke være for forskellige. Vi udfordrer hinanden og især omkring den seneste tids debat omkring åbenheden og de nye kommercielle vinde, der blæser henover Superligaen, har vi mange gode snakke omkring. Han er den klassiske skole, mens jeg er mere den innovative skole. Jeg kan give dig et konkret eksempel: Kasper Fisker bliver spurgt, om han kan komme i Go' Morgen Danmark en torsdag morgen. Han er skadet og skal genoptræne. Der går jeg ikke ned og spørger Ole og Olafur (Kristjansson, cheftræner, red.), om Kasper må deltage. De bliver orienteret. Og sådan vil tingene være anderledes her i Randers FC. Som jeg plejer at sige, så er fodbolden her i klubben ikke Vatikanstaten. Den har ikke sit eget politi og sine egne regler. Randers FC er en enhed og en kommerciel virksomhed, som skal performe på- og udenfor banen. Der skal være balance, siger Gravgaard.

Er du og Ole gode til at finde den balance?

- Der er nogle ting, vi ikke er enige i. Der er noget, Ole bestemmer, og noget jeg bestemmer. Olafur bestemmer, om vi skal spille 4-4-2, og Ole finder de spillere, der kan være et emne for Randers FC. Så når Ole kommer med ”X,Y,Z” spillere, siger jeg ikke, ”Jeg vil have A,B,C”. Men jeg giver min mening til kende.

Synes du, Ole har været god nok til at ramme rigtigt? Jeg husker blandt andre Moussa Maazou, der blev præsenteret under pomp og pragt i en bank og kaldt "et scoop for Superligaen"...

- Jeg var selv med til at lave den præsentation. FC København præsenterer stort set samtlige deres spillere sådan, som vi præsenterede Maazou. Når vi i Randers FC så vælger at gøre det den ene gang, og det ikke lykkes, så sidder folk bagefter og tænker ”hvad var det for et blålyn, I hentede?”. Men omvendt, havde vi præsenteret Ishak på samme måde i sin tid, havde alle tænkt, at det var fedt. Vi prøvede at gøre noget anderledes, og det har så medført, at vi er lidt mere forsigtige nu. Det var ikke Ole, der ønskede, at Maazou skulle præsenteres sådan. Det var mig. Men man skal turde satse noget. Og turde fejle. Ellers vinder vi aldrig noget.

Du har udtalt, at I vil gå efter at hente spillere, der umiddelbart kan synes udenfor jeres rækkevidde – er det lykkedes?

- Vi forsøger, og nogle gange lykkes det, andre gange ikke. I januar hentede vi Nikola Djurdjic. I Danmark er han ikke så kendt, men i Sverige og Norge vil de sige ”hvordan i alverden er I lykkedes med at få ham?”. Der skal Ole have ros og anerkendelse. Det er en spiller, han har forsøgt at hente i alle sine tidligere klubber. I forbindelse med FC Midtjylland-kampen var Tim Sparv her i loungen. Han kender Djurdjic fra Greuther Fürth, og han sagde ordret til os, at det er vildt vi har kunnet hente en sådan spiller. Nu håber vi så. han kan leve op til det. og det er lidt Randers FC's lod.

Du siger, Ole har det overordnede ansvar for at hente nye spillere – så du kommer ikke til gå ind og sige, ”ham her skal vi købe”?

- Jo, det kan jeg godt. Men så skal jeg godt nok have mine argumenter i orden. Ellers siger jeg indirekte, at Ole ikke er god nok til sit arbejde. Vi har ikke været i den situation, men jeg har da en holdning, og den giver jeg udtryk for. Men jeg respekterer også, at det er det, Ole er ansat til. Jeg har kun været inde og bremse en handel, hvis det var fordi, vi ikke havde råd, men det har Ole faktisk en god fornemmelse for i forvejen, slutter Michael Gravgaard.

Randers FC er nummer syv i Superligaen.