Video : Tipsbladet
Superliga

Superliga-træner håber: Klar til at spille hver anden dag

FC Nordsjælland ser gerne et meget hektisk kampprogram, hvis det kan være med til at sæsonen spilles færdig.

FC Nordsjælland har både sendt medarbejdere og spillere hjem i forbindelse med nogle af de økonomiske hjælpe-pakke, som regeringen er kommet med undervejs i corona-krisen. 

Det gør, at træner Flemming Pedersen har mistet følingen med, hvordan hans spillere håndterer selvtræningen, hvilket øger en risiko for, at nogle spillere går i stå undervejs. Men træneren har sit eget håb om, at maj/juni bliver, hvor Superligaens kan genåbnes - det fortæller han til Frederiksborg Amtsavis.

Læs også:FCN-målmand sigter efter endnu et clean sheet

Efter at UEFA udsatte EM med et år, udsendte de sammen med den internationale spillerforening et signal om, at de nationale turneringer skal være færdigspillet 30. juni, hvis situationen tillader det.

Og skulle det blive knap med tiden er Flemming Pedersen klar til at gennemføre et heftigt og meget kompakt slutprogram i juni måned.

-Jeg vil gerne spille sæsonen færdig, og det håber jeg, vi kan. Og hvis vi er klar i juni, og man gerne vil have spillet sæsonen færdig per 30. juni, så er vi klar til at spille hver anden dag, hvis det er det, der skal til, siger Flemming Pedersen til Frederiksborg Amtsavis

Læs også:FCN-træner: Der var meget snak om nedrykning

Onsdag udsendte Divisionsforeningen en meddelelse om, at Superliga-klubberne igen må afvikle fælles-træninger, såfremt at de gældende  retningslinjer fra myndighederen om eksempelvis god afstand mellem personerne bliver overholdt.

Læs også:Jores Okore smutter fra FCN om et år

Læs også:FCN: Mentalt pres intet problem

Læs også:FCN stadig hårdt ramt offensivt