Thomas Kristensens klub præsenterer Tobias Mikkelsen
Foto: Brisbane Roar
Superliga

Thomas Kristensens klub præsenterer Tobias Mikkelsen

Brisbane Roar er blevet en dansker rigere. Tobias Mikkelsen skifter FC Nordsjælland ud med den australske A-League.

Når man er fyldt 31 år, og man for det meste sidder på bænken i sin Superliga-klub, ligger et udlandseventyr sjældent lige for. Men Tobias Mikkelsen har fået endnu en chance uden for Danmarks grænser her i karrierens efterår.

Mikkelsen skifter FC Nordsjælland ud med Brisbane Roar i den australske A-League. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside. I Brisbane bliver Mikkelsen holdkammerat med en landsmand, den tidligere FC Nordsjælland- og FC København-spiller Thomas Kristensen.

- Jeg ved, jeg har skrevet under med en god klub. Jeg føler, at jeg stadig har meget at opnå, og jeg vil altid gøre mit bedste for at blive en bedre spiller. Jeg kan ikke vente med at træne og spille med mine nye holdkammerater, siger Tobias Mikkelsen i en pressemeddelelse.

- Det her er en god mulighed for min familie og jeg at komme til Australien, og jeg ser frem til at spille for så succesfuldt et hold.

Brisbane Roar har vundet det nationale mesterskab to gange i klubbens historie, i 2011 og 2014. Holdet har desuden været i den asiatiske Champions League tre gange, senest i fjor.

Med skiftet tager Mikkelsen hul på sin anden omgang som udlandsprofessionel. Første omgang bragte ham forbi Greuther Fürth og Rosenborg BK.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.