Video : Tipsbladet
Superliga

Thychosen om skifte: Hobro er hele pakken

Ifølge Hobros seneste forstærkning, Oliver Thychosen, har den nordjyske klub hele pakken, og derfor valgte han at lave en aftale med dem.

Hobro IK kan se frem til en ny sæson i Superligaen, efter klubben samlet slog Viborg med 3-0 i de to overlevelseskampe tilbage i maj måned. 

Forberedelserne til den nye sæson er i fuld gang, og i torsdags kunne klubben præsentere Oliver Thychosen som ny spiller i truppen. Thychosen kommer til Hobro fra Viborg FF, hvor han har været i tre sæsoner uden at få det helt store gennembrud. 

Den 26-årige midtbanespiller er glad for skiftet til Hobro, som han mener har hele pakken. Han forklarer, at aftalen er kommet i stand efter lange snakke med henholdsvis Jens Hammer Sørensen, direktør i Hobro IK, og cheftræner Peter Sørensen. 

- Vi deler mange af de samme tanker om både fodbold og de menneskelige aspekter. Hobro er hele pakken, og de må virkelig have gjort noget rigtigt i træningen, når de som en relativ lille klub alligevel gang på gang kan overleve i Superligaen. Det vil jeg gerne være en del af, siger han ifølge Nordjyske

Oliver Thychosen har skrevet under på en toårig kontrakt med Hobro IK.