Thychosen: Vi møder et topmotiveret hold
Foto: Getty Images/Lars Ronbog
Superliga

Thychosen: Vi møder et topmotiveret hold

Sønderjyske kommer til at spille, som gjaldt det livet, når de skal møde FC Midtjylland, forudser Mads Døhr Thychosen.

Der venter en drabelig sidste runde i Superligaens grundspil i morgen, hvor hele ni hold stadig er i spil til de seks pladser i mesterskabsslutspillet.

Et af de hold, der hænger i en tynd tråd, er Sønderjyske, som skal vinde mod FC Midtjylland, mens AC Horsens skal tabe og Hobro IK og OB sætte point til.

Selvom FC Midtjylland må anses som værende favoritter i opgøret, bliver det ikke en spadseretur i parken for Superligaens aktuelle andenplads.

- Det er et rigtig godt hold, og de har masser af spille for, i og med at de stadig kan nå top seks. Der er lige nogle andre resultater, der skal flaske sig for dem, men jeg er sikker på, at det er et topmotiveret hold, vi skal møde, siger Mads Døhr Thychosen til fcm.dk.

FC Midtjylland skal også gå benhårdt efter de tre point for at holde trit med Brøndby IF i mesterskabskampen.

- De her tre point kan være lige så vigtige som mod FCK. Vi går ud for at spille for at vinde.

- Selvom vi ikke spiller flot fodbold, får vi alligevel vores point. Man skal også tage med, at vi spiller med en ny konstellation oppe foran, så man skal lige have i baghovedet, at vi skal lære at finde hinanden, forklarer Thychosen.

FC Midtjylland har fået 13 point i forårets første seks kampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.