Tidligere SIF-angriber er på vej hjem til USA
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

Tidligere SIF-angriber er på vej hjem til USA

Amerikanske Rubio Rubin er tæt på et skifte til Major Soccer League, hvor et par klubber kæmper om angriberens signatur.

21-årige Rubio Rubin har været på rundtur i Skandinavien det sidste års itd. Først skrev han under på en halvårig kontrakt med Silkeborg IF i januar 2017, efter hans aftale med Utrecht blev ophævet, og i sommer var det så Stabæk, der gav ham muligheden.

Angriberen slog ikke til i Silkeborg, og det gjorde han heller ikke i Stabæk, men som amerikaner og med alderen taget i betragtning har Rubio fortsat et godt navn i Nordamerika.

Med fire landskampe på cv'et er Rubio Rubin i færd med at finde ud af, hvor han fremover skal spille fodbold, og det kan meget vel ende med at blive hjemme i Major League Soccer.

Rubio Rubin er kontraktfri, og det fremgår af Goal.com, at han lige nu er et emne for fire klubber i den bedste amerikanske række.

Rubio var en succeshistorie til at starte med i Utrecht, men gled efterhånden ud af holdet, iden han forsøgte sig med et skifte til Danmark og Sverige. Ifølge meldingerne er det blandt andre klubber som Toronto FC og det nye hold Los Angeles FC.

Hvilken klub der ender med at hente Rubio Rubin, er på nuværende tidspunkt ikke til at sige, for når amerikanske spillere vender tilbage til USA, og flere klubber vil have dem, handler det om, hvilket nummer i rækken klubben har. Så "claimer" de spilleren foran andre interesserede hold og rykker derefter bagerst i køen.

Rubio spillede tre Superligakampe for SIF - han scorede ikke og spillede bare 63 minutters fodbold.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.