Troels Bech: Vi har ingen ønsker om at Tibbling skal forlade Brøndby
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Troels Bech: Vi har ingen ønsker om at Tibbling skal forlade Brøndby

I Brøndby lader det ikke til, at man har planer om, at Simon Tibbling skal sælges nu, selvom der angiveligt er interesse fra fransk fodbold for svenskeren.

Brøndbys svenske midtbanespiller Simon Tibbling er i den seneste tid blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den københavnske vestegnsklub. Der skulle nemlig være interesse fra fransk fodbold for den energiske spiller.

Dog lader det ikke til, at Brøndby har planer om at sælge.

Det fortæller klubbens sportsdirektør Troels Bech i et interview med 3point.dk.

– Vi har ingen ønsker om at Simon (Tibbling, red.) skal forlade Brøndby nu. Vi er glade for at have ham hos os og han kan også fortsat udvikle sig her, så vi tror også han har en fordel i at blive, lyder det fra Troels Bech.

Simon Tibbling har været i Brøndby i én sæson efter et skifte fra hollandske Groningen, hvorefter svenskeren har vist sig som en af Superligaens bedste midtbanespillere, som lader til at skabt interesse.

Midtbanespilleren har tilmed fire år tilbage af sin kontrakt med Brøndby.