Video : Tipsbladet
Superliga

Udrensning i SønderjyskE: Seks spillere bliver hjemme fra træningslejr

SønderjyskE gør klar til at sige farvel til en håndfuld spillere - den første transfer er meget tæt på.

I morgen sætter SønderjyskE-spillerne sig i flyveren til Tyrkiet, hvor holdet skal være i træningslejr i Belek i en uge. Det er dog langtfra alle truppens medlemmer, der behøver pakke solbrillerne og fodboldstøvlerne.

SønderjyskE har en førsteholdstrup på 30 spillere, og målet har hele tiden været at få barberet den ned i dette transfervindue. Den mission er indtil videre ikke gået som håbet. Faktisk er truppen kun blevet større af Simon Kroon og Søren Frederiksens ankomster.

Arbejdet med trimmeren fortsætter resten af vinduet, og derfor kommer en god håndfuld SønderjyskE-spillere ikke med til Belek.

- Vi tager 24 på træningslejr, og det vil sige, at seks spillere bliver hjemme. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er sådan, men det beror på en sportslig vurdering, og sådan er det i fodboldens verden, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til tipsbladet.dk og tilføjer:

- Vi arbejder stadig på at få nogle spillere ud, og det drejer sig selvfølgelig primært om de spillere, der er længst væk fra holdet. Jeg vil sige, at vi er oppe på tre-fire spillere, vi har for meget, og som vi gerne skal have fundet en løsning på.

Sportschefen ønsker ikke at oplyse navnene på de spillere, der ikke kommer med på træningslejr, men han fortæller, at den første transfer allerede er meget tæt på at falde på plads.

- Vi er meget tæt på at leje en af vores unge spillere ud. Det burde falde på plads meget snart, siger Hans Jørgen Haysen..

Tredjekeeper Patrick Born er den eneste spiller, der har forladt SønderjyskE i dette transfervindue. Han har valgt at stoppe karrieren. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.