Ung AaB'er tror på fast plads i startopstillingen
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Ung AaB'er tror på fast plads i startopstillingen

21-årige Oliver Abildgaard har været ramt af skader dette efterår, men han tror på, at han kan gå ind og erobre en fast plads på AaB-midtbanen.

Han er stadig kun 21 år, men Oliver Abildgaard har alligevel spillet førsteholdsfodbold i nogle år nu. Den centrale midtbanespiller fra AaB har længe gået og ledt efter det store gennembrud, og det gør han for så vidt fortsat.

Midtbanespilleren er i denne sæson blevet bremset af skader og uheld - senest en hjernerystelse - og det har blandt andet været med til, at han ikke har kunnet slå sig helt fast på den centrale midtbane, hvor der ellers har været gode muligheder for spilletid. For eksempel da kaptajn Rasmus Würtz også var ukampdygtig med en skade.

Abildgaard missede en del af starten af efteråret med et træthedsbrud, men det er alt sammen bag ham nu, og han håber derfor, at han nu kan presse sig på i forhold til en regulær plads i startopstillingen.

- Selvfølgelig er det muligt at få en fast plads. Det ville ikke være sundt, hvis der ikke var konkurrence på et stort hold som AaB, og jeg tror på mig selv, og på at jeg kan erobre en fast plads på holdet, ellers nytter det heller ikke noget at prøve, siger 21-årige Oliver Abildgaard til Nordjyske.

Han kan meget vel være med onsdag aften, når AaB møder FC Helsingør på hjemmebane i DBU Pokalens ottendedelsfinale. Nordjyske forventer i hvert fald, at midtbanespilleren er med fra start i kampen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.