Vejle-angriber kan blive udlejet for at få spilletid
Foto: Vejle Boldklub
Superliga

Vejle-angriber kan blive udlejet for at få spilletid

Vejle har forlænget aftalen med den 21-årige angriber Lucas From, og i et forsøg på at fremme hans udvikling kan blive udlejet fra Superliga-klubben.

Op til denne sæson blev Lucas From en fast del af førsteholdstruppen hos Vejle, og den unge angriber har imponeret i Superliga-klubben, hvorfor han har fået en kontraktforlængelse frem til 2021.

Det kniber dog stadig med at få spilletid, og derfor overvejer Vejle også at udleje angriberen, som klubbens tekniske chef dog tror meget på i fremtiden.

- Med Lucas From i truppen, har vi en god blanding af egne talenter, erfarne danske spillere og udenlandske spillere. Lucas From har siden i sommer oplevet, at konkurrencen om spilletiden har været hård og det skal den være i et stærkt træningsmiljø.

- Der kan blive tale om, at Lucas From skal udlejes for at opnå spilletid, men det er en spiller vi tror på i fremtiden. Lucas er teknisk meget dygtig og så har han fart, som kun få har. Det er vigtige spidskompetencer i moderne fodbold og dem skal vi samme med Lucas gøre klar til seniorfodbold, fortæller Jacob Krüger til Vejles hjemmeside.

Lucas From har spillet to kampe for Vejles førstehold, men han har endnu ikke fået debut i Superligaen.