Vejle-profil har godt øje til FC Nordsjælland
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Vejle-profil har godt øje til FC Nordsjælland

Vejle-kometen Arbnor Mucolli er fascineret af den type fodbold, man spiller i FC Nordsjælland.

Han er kun 18 år, men Arbnor Mucolli har allerede tilspillet sig en vigtig rolle hos Nordic Bet Ligaens tophold Vejle Boldklub, hvor han primært huserer på den defensive midtbane. Mucolli, der er dansker med rødder i Kosovo og Albanien, debuterede allerede for vejlenserne som 17-årig.

Arbnor Mucolli har kontrakt med Vejle Boldklub frem til sommeren 2019, og han har en stor drøm om at rykke i Superligaen med sin nuværende arbejdsgiver, men tanken om et klubskifte har også strejfet ham, og han vil ikke udelukke et skifte til en anden dansk klub.

Der er især én klub i Superligaen, han har et godt øje til.

- En klub som FC Nordsjælland spiller den slags fodbold, som jeg også gerne vil spille, siger Arbnor Mucolli til Vejle Amts Folkeblad og understreger, at hans fulde fokus lige nu er på at sikre oprykning med Vejle Boldklub.

I Vejle er Arbnor Mucolli blandt andre holdkammerat med sin storebror Agon Mucolli. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.