Video : Tipsbladet
Premier League

Sparket i småstykker: Denne træningsregel gjorde Ronaldo verdensklasse

Darren Fletcher fortællere til The Lock Down Podcast om en ændrings træningsreglerne i Manchester United, som havde gavnlig effekt på Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo er i dag kendt som en effektiv målmaskine, som scorer mål på samlebånd uden så meget nonsens. Men sådan var det ikke, dengang den portugisiske superstjerne stadig var et ungt talent i Manchester United, som yndede at "showboate" og drible lidt for meget.

Den tendens fik Manchester United-truppen dog bogstaveligt talt sparket ud af ham, fortæller Darren Fletcher i Lock Down Podcast. Det skyldes ifølge den tidligere Manchester United-spiller, at Walter Smith, der dengang var assistenttræner, indførte en regel på træningsbanen om, at der ikke kunne dømmes frispark.

Det havde følgende konsekvens for Ronaldo:

- Alle drengene fløj efter hinanden og sparkede stykker af Ronaldo. Førhen ville han næsten tage pis på dig, få et frispark og grine af dig. Ærlig talt, så er det utroligt, hvor hurtigt Ronnie begyndte pludseligt at spille bolden videre og ikke tage for mange berøringer, fordi han vidste, han ikke ville få et frispark, siger Fletcher til podcasten.

Men i bund og grund var det en lille genialitet af Smith, for den ændrede træningsregel var i høj grad med til at gøre Ronaldo til den spiller, vi har kendt ham som det sidste årti eller mere.

- Derefter begyndte han at score flere mål og komme i bedre positioner til at score. Det var en lille ting, men Ronaldo udviklede sig stort under Walter Smith. Det var som om, det hele klikkede for ham og at han indså, at han kunne blive mere effektiv sådan, fortæller Fletcher.