Würtz: Tilfreds med præstation, men ikke resultatet
Foto: Getty Images
Superliga

Würtz: Tilfreds med præstation, men ikke resultatet

Rasmus Würtz udtrykker tilfredshed med AaB's præstation mod Silkeborg, men ikke tilfreds med 0-0-resultatet.

Rasmus Würtz og resten af AaB-mandskabet måtte lørdag eftermiddag nøjes med 0-0 på Mascot Park i Silkeborg. 

AaB spillede ellers fint i store dele af kampen, men når chancerne bød sig, så manglede skarpheden. 

Det ærgrer Rasmus Würtz. 

- Vi gik efter at vinde kampen, og det synes jeg klart, man kunne se. Hvis der skulle have været en vinder, skulle det også have været os, fortæller han ifølge ritzau. 

Han er dog tilfreds med stillingen i nedrykningsgruppe 2, hvor AaB fører med tre point ned til netop Silkeborg. 

- Men vi satsede heller ikke alt til sidst. Vi fører gruppen og har råd til at forsvare uafgjorte kampe hjem. Det er ikke os, der skal forcere noget til sidst. Det skal de andre, slutter han. 

AaB's næste kamp er om en uge mod Viborg.