Video : Tipsbladet
VM

Irske medier lægger sig fladt ned: Eriksen rykkede os fra hinanden

Der er ikke meget at gøre, når Christian Eriksen finder sit topniveau, erkender irske medier oven på dansk storsejr.

Egentlig var det Pione Sistos fremragende dribling, som rundforvirrede det irske forsvar, men da Christian Eriksen vågnede op til dåd, kunne der ikke være tvivl om avisernes overskrifter. 

Irish Times brugte nemlig ikke lang tid på at vurdere hvem, der blev kampens højdepunkt. Det gav helt sig selv.

- Christian Eriksen retfærdiggjorde al den spalteplads, der er blevet tildelt ham efter lodtrækningen til playoffkampene ved at score hattrick og generelt rykke irerne fra hinanden, skriver Irish Times ifølge Ritzau.

Rent faktisk blev den fornemme sejr på 5-1 af så stor historisk betydning, at Irish Times måtte sammenligne begivenheden med vikingernes indtog på de irske øer.

Derimod hæfter Irish Mirror sig ved, at Irland endnu engang ikke kunne bevare en tidlig føring og gav unødvendige chancer væk til danskerne. Men trods kritikken er hattrick-helten fra Middelfart ikke til at komme uden om for tabloidavisen, da danskeren "knækkede mænd i grønne bluser", understreger Irish Mirror.

Samtlige irske medier roser Tottenham-profil til skyerne, mens The Guardian påpeger, at han hører til blandt eliten af international fodbold.

Ikke desto mindre sørgede Christian Eriksen for tre fantastiske mål, der kan ses oven for artiklen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.