Video : Tipsbladet
VM

Kjær: Argentina og Portugal er outsiderne til at vinde VM

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har enorm betydning for henholdsvis Argentina og Portugal. Det er nok til at ryste en VM-titel af sig for et af holdene.

Lionel Messi og Cristiano Ronaldo har enorm betydning for henholdsvis Argentina og Portugal. Så stor at det kan udløse en VM-titel til en af de to nationer.

Det vurderer Danmarks anfører, Simon Kjær, i et interview med Goal.

- Jeg har disse to outsidere (Argentina og Portugal, red.) til at vinde titlen på grund af de to verdensstjerner, vi er så heldige at have i fodboldverdenen lige nu, siger forsvarsspilleren, som naturligvis hentyder til Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

- Messi og Ronaldo stammer ifølge mig fra en anden planet. De er langt over alle andres niveau, konstaterer Sevilla-spilleren.

Alligevel peger den danske landsholdsspiller på Spanien, Frankrig, Tyskland og Brasilien som de klare VM-favoritter. Men alt kan ske i knad eller fald-kampe, antyder han i interviewet.

I skrivende stund spiller Danmark mod Australien i en kamp, der potentielt set kan sende Åge Hareides tropper i en ottendedelsfinale ved VM i Rusland.