Rooney støtter Hodgson
Illustration
VM

Rooney støtter Hodgson

Wayne Rooney er sikker på, at Roy Hodgson er den rette mand til jobbet som engelsk landstræner.

Selvom England blev slået tidligt ud af VM, har FA bekræftet at Roy Hodgson fortsætter som engelsk landstræner de næste to år.

En beslutning der er helt rigtig, hvis man spørger en af Englands store profiler, Wayne Rooney:

- Han er entusiasmen på holdet. Han er den helt rette til at få det her hold til at blive bedre i fremtiden.

- Vi sætter stor pris på det, han har gjort for os. Han har ændret vores spillestil over de sidste par år, og vi kan nu se udviklingen. Jeg synes, vi er blevet bedre, og han hjælper de unge spillere meget, fortæller Wayne Rooney.

England møder på tirsdag klokken 18 Costa Rica i deres sidste gruppekamp.