Video : Tipsbladet
VM

Tite tager Neymar i forsvar

Den brasilianske landstræner vil ikke problematisere, at Neymar har filmet til VM.

Til denne VM-slutrunde er Neymar blevet kritiseret for at filme, og undersøgelser har vist, at han har tilbragt hele 14 minutter liggende i græsset.

Og selvom kritikken har været markant, er det ikke noget, det brasilianske landshold selv tænker over.

Tværtimod forsvarer landstræneren, Tite, sin største stjerne.

- Jeg har allerede talt om Neymar, og jeg har været meget klar i mælet om, hvad der skete. I skulle kigge på videobillederne. Det eneste, I skal gøre, er at kigge på de billeder.

- Det gør mig glad, at Neymar spiller på sit bedste niveau. Det er ikke kun, når han har bolden og dribler. Der er også hans defensive aktioner, og kigger man efter, kan man se, hvor meget han har bidraget med, siger Tite ifølge jp.dk.

Brasilien skal i kvartfinalen møde Belgien.