Video : Tipsbladet
VM

Zlatan tager FIFA-regler køligt: Spiller VM hvis det passer mig

Zlatan Ibrahimovic kan muligvis komme i problemer med at spille ved VM, da han bryder det etiske regelsæt, da han er ansat hos et bettingfirma. Men det er han ligeglad med.

Den svenske stjerneangriber Zlatan Ibrahimovic har længe været genstand for spekulationer, der handler om et muligt landsholdscomeback for Sverige, når det blågule broderfolk øst for Danmark skal til VM i Rusland til sommer.

Netop dét har nu fået endnu et kapitel. For ifølge FIFA's regler for etik, så må en spiller ved VM ikke være talsperson for et bettingselskab. Det er Zlatan for BetHard, og han gør det klart i et interview med Eurosport, at han tager tingene meget køligt.

- FIFA kan ikke standse mig fra at tage til VM. Hvis jeg vil være det, så er jeg der, siger svenskeren.

Zlatan Ibrahimovic har senest skiftet tilværelsen i Manchester United ud med et amerikanske eventyr hos LA Galaxy, hvor han allerede i sin debut scorede to mål, hvoraf det ene var et meget overlegent langskudsmål.

Til VM skal Sverige møde Tyskland, Mexico og Sydkorea i deres gruppe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.