Dagens Spilforslag: De skyblå slår bundhold
Foto: Getty Images
Spil

Dagens Spilforslag: De skyblå slår bundhold

Coventry genantændte håbet om en play off-plads med den medrivende 5-4-sejr ude over Sunderland lørdag.

Fredag kl. 14.00
Coventry - Bradford
1
1,80 @ bwin

Bradford var tæt på holdets første point i seks kampe, da Nathaniel Knight-Percival udlignede i det 90. minut mod Bristol Rovers, som dog slog tilbage med en scoring i det tredje minuts overtid. Bradford har dermed tabt de sidste seks kampe, så redning nu ligner et teoretisk anliggende med ni point op til Rochdale før de sidste fire kampe.

Coventry genantændte håbet om en play off-plads med den medrivende 5-4-sejr ude over Sunderland lørdag. Kravet er sejr i de resterende fire kampe, og selv om The Sky Blues har været alt for ustabile på hjemmebane i denne sæson, bør de holde liv i håbet med en pligtsejr her.

Bradford har tvivl om både Eoin Doyle, Adam Chicksen og Paudie O’Connor efter nederlaget til Rovers, og når holdet har tabt samtlige af de sidste fem udekampe (og 14 af 21 udekampe hele sæsonen), bør Coventry have så tilpas gode chancer for at tage favoritsejren, at odds 1,80 indeholder værdi.