Video : Tipsbladet
Spil

Spilforslag til Premier League: Alisson afviser alt på Anfield

Vi er klar med fire spilforslag og tre "boblere" til den traditionsrige Premier League-spillerunde på Boxing Day.

Onsdag kl. 16.00
Burnley - Everton
X
3,70 @ Betfair

Everton står med nul point og en målscore på 3-9 efter to kampe mod Manchester City og Tottenham, så det virker rimeligt, hvis manager Marco Silva ser frem til lidt lettere modstand i form af Burnley, som har tabt fem af de sidste seks kampe.

I forhold til Everton-eksperimentet betyder lussingerne i de sidste to runder, at indsatsen her skal op på 40 kroner. De penge sættes vanen tro på et X, hvilket i øvrigt ikke har været udfaldet af en kamp mellem disse to mandskaber siden august 1975.

Regnskab for ”Everton-eksperimentet”:
• Indskud i denne runde: 40 kr.
• Indskud: 2.750 kr.
• Gevinst: 7.002 kr.
• Profit: 4.252 kr.
• Tilbagebetaling: 155 %

Onsdag kl. 16.00
Leicester - Manchester City
Jamie Vardy scorer
3,95 @ Unibet

Jamie Vardy fejrede sin tilbagevende fra en skade ved at score det enlige mål i Leicesters 1-0-sejr over Chelsea. Angriberen levede dermed op til sit rygte som en ond ånd for de store hold i Premier League: Vardy har scoret 13 mål i hans 15 seneste kampe mod The Big Six-holdene.

Med to nederlag i de sidste tre kampe møder Manchester City groggy op til kampen på King Power Stadium vel vidende, at kun en sejr tæller, hvis ikke Liverpool skal have muligheden for at gå ud af 2018 i frit udbrud mod mesterskabet.

Leicester har scoret i 8 af de sidste 10 hjemmekampe mod Big Six-hold, mens City blot har holdt målet rent i 4 af 10 udekampe mod hold fra midten af rækken. Med sit første mål fra åbent spil siden september viste Vardy i sidste runde, at han er tilbage i form – og et spil på ham til odds 3,95 bliver derfor rundens frække spil.

Onsdag kl. 16.00
Liverpool - Newcastle
Liverpool vinder til nul
1,72 @ bet365

Newcastle var halvpart i en af sæsonens kedeligste kampe, da holdet i sidste runde spillede 0-0 hjemme imod Fulham. The Magpies har dermed blot scoret tre mål i decembers fem kampe, og det er ærligt talt svært at se holdet true Liverpool på andet end dødbolde onsdag eftermiddag på Anfield.

Her har Liverpool nemlig efterhånden opbygget en skræmmende stærk defensiv, som har holdt målet rent i 3 af 4 kampe. Jürgen Klopp har samtidig skabt et kynisk hold, som har hentet 20 af 24 mulige point i de sidste otte hjemmekampe mod ligaens bundhold.

Og når Liverpool har holdt målet rent i 7 af disse 8 kampe, virker odds 1,72 på, at The Reds vinder til nul faktisk som et spil, det er værd at sætte en skilling på.

Onsdag kl. 18.15
Brighton - Arsenal
Begge hold scorer
1,75 @ NordicBet

Brighton har tabt tre kampe i træk, hvilket ikke mindst skyldes en generøs defensiv, som har lukket mindst et mål ind i de sidste otte kampe. Til gengæld har Brighton altså selv scoret i samtlige kampe på Falmer Stadium, hvor The Seagulls også henter størstedelen af sine point.

Anført af en velspillende Mezut Özil leverede Arsenal en stærk indsats i sidste rundes 3-1-sejr over Burnley, som udbyggede en flot scoringsstatistik: The Gunners har nemlig scoret i samtlige af de sidste 17 ligakampe, mens holdet omvendt også har lukket mindst ét mål ind i samtlige udekampe.

Begge hold har dermed scoret i samtlige af Arsenals udekampe i denne sæson, mens samme fænomen er forekommet i 75 procent af Brightons hjemmekampe. Odds 1,75 ligner en fin betaling på en gentagelse onsdag aften.


Hold også øje med…

Fulham, der tørster efter tre livsvigtige point i hjemmekampen mod Wolverhampton. Claudio Ranieri har ganske vist ikke vundet siden premieresejren over Southampton, men efter et hårdt program venter nu en god mulighed for tiltrængte point.

Især to ting taler for hjemmeholdet foruden kampens vigtighed i bundkampen: historisk set har Wolverhampton tabt tre af tre Premier League-kampe på Boxing Day, mens Nuno Espirito med bare 18 anvendte spillere er den manager, der har trukket hårdeste veksler på sin trup før det stramme juleprogram.

Odds 1,66 på 1X er ikke alverden, men det kan være værd at følge udviklingen i kampen med et live-spil på hjemmeholdet for øje.

Desuden var det interessant at se Mezut Özil i rollen som 10’er med anførerbindet om armen i Arsenals 3-1-sejr over Burnley. Tyskeren er ingen målmaskine – slet ikke på udebane – men når Unibet frister med odds 4,80 i et marked, hvor Özil snitter omkring 3,00, er værdien måske alligevel til stede.

Samme overvejelser gælder for David Brooks, som scorede begge mål i Bournemouths 2-0-sejr hjemme over Brighton. Den livlige, unge offensivspiller har dermed scoret 5 mål i sine 11 seneste kampe – efter han blot nettede tre gange i de foregående 35 kampe.

Bournemouth får det svært ude imod Tottenham, men til odds 7,00 (Unibet) er den tidligere Sheffield United-spiller måske en overvejelse værd.