Spilforslag til Premier League: Måltyve på spil
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Premier League: Måltyve på spil

Harry Kane har selv fremhævet sin gode form oven på noget så sjældent som en fire uger lang feriepause.

Lørdag kl. 16.00
Norwich - Newcastle
Teemu Pukki scorer
2,60 @ bet365

Velkommen til Premier League! Norwich fik ikke et ben til jorden i 1. halvleg af premierekampen på Anfield, hvor Liverpool tog en føring på 4-0. Efter pausen fik Daniel Farkes drenge dog vist noget af det spil, som gjorde Kanariefuglene til et af de mest betagende bekendtskaber i The Championship sidste sæson.

Og sørme om ikke den tidligere Brøndby-angriber Teemu Pukki kom på måltavlen efter et smukt oplæg fra altid underholdende Emiliano Buendia. 29-årige Pukki fortsætter dermed, hvor han slap i sidste sæson. Her nåede finnen op på 36 mål i 56 kampe, når det hele tælles med.

Ser vi udelukkende på Norwichs ligakampe på hjemmebane, scorede Pukki 15 mål i 21 af disse. Chancerne for endnu en scoring bør derfor være gode imod et Newcastle-hold, som lukkede mål ind i 13 af 19 udekampe sidste sæson, og som i øvrigt ikke imponerede hjemme i premierekampen mod Arsenal.

Lørdag kl. 18.30
Manchester City - Tottenham
Harry Kane
3,45 @ Unibet

Harry Kane var banens bedste spiller med otte afslutninger og to mål, da Tottenham indledte sæsonen ved at besejre Aston Villa med 3-1 på hjemmebane. Det var dog først, da Christian Eriksen kom på banen, at Tottenham viste tænder. Og selv om transferrygterne fortsat sender danskeren væk fra London, tyder meget på, han får en startplads igen i lørdagens topkamp.

Det styrker troen på mål af Harry Kane, som sammen med Eriksen udgør en af Premier League-historiens mest potente offensive duoer. Den offensive power bliver også nødvendig imod Manchester City, som holdt målet rent i 9 af 19 hjemmekampe sidste sæson, mens man i 9 af de sidste 10 blot indkasserede et enkelt mål.

Harry Kane har selv fremhævet sin gode form oven på noget så sjældent som en fire uger lang feriepause, mens det også skal bemærkes at det øgede fokus på VAR måske øger antallet af straffespark, der som bekendt sparkes af netop Kane for Tottenham.

City er massive favoritter, hvilket presser odds på Tottenhams målscorere op. Markedet ligger i 2,60-3,00 på Kane, hvilket i sig selv er sjældent. Og når Unibet så markant distancerer kollegaerne med odds 3,45, slår jeg til med et spil på manden, der har scoret 127 mål i 182 Premier League-kampe.