Spilforslag til Super Bowl: Patrick Mahomes skal kaste Chiefs til sejr
Foto: Getty Images
Spil

Spilforslag til Super Bowl: Patrick Mahomes skal kaste Chiefs til sejr

Det bliver ikke med benene, at Patrick Mahomes slår San Francisco 49ers i Super Bowl. Her er spilforslaget til Super Bowl.

Spilstop (natten til) mandag 00.30
Kansas City Chiefs - San Francisco 49ers
Patrick Mahomes løber under 30,5 yards i kampen
Odds 2,05 hos Unibet

Det kan godt være, at Patrick Mahomes har haft benene på nakken de sidste par uger, hvor stjerne-quarterbacken både har kastet og løbet, men når hans hold natten mellem søndag og mandag møder San Francisco 49ers, får han svært ved at løbe de 30,5 yards, der er spread.

Hvorfor?

Jo, fordi San Francisco har et af ligaens bedste - hvis ikke det bedste - forsvar. Fordi Niners' linebackers spiller med utrolig hastighed. Og fordi holdet står mere i zoneopdækning, hvilket gør det mindre sandsynligt, at Mahomes løber mange yards, da forsvarsspillerne har øjnene på bolden og quarterbacken.

I indeværende sæson, hvor han har spillet 16 kampe - inklusiv playoffs, har han løbet mere end 30,5 yards fire gange. I sidste sæson var han over spread tre gange i 18 kampe, og i de to kampe, han spillede i 2017, var han ikke over.

Altså peger pilen i den grad på, at han holder sig i ro, og så bliver det i kastespillet, han skal vinde Super Bowl for Chiefs.

Af andre spilforslag til denne Super Bowl kan man notere sig, at det giver 2,15 igen, hvis Patrick Mahomes bliver MVP i kampen. Det er svært at se, hvem der ellers skal tage en MVP-titel, hvis Chiefs ender med sejren. Så det kan man overveje. Man kan også overveje at spille San Francisco 49ers til at vinde Super Bowl, for lige nu er Chiefs favoritter på papiret og hos bookmakerne, og man får således 2,04 igen på en Niners-sejr.