Spilforslag til Superligaen: Hvem får gummiben?
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Spil

Spilforslag til Superligaen: Hvem får gummiben?

Alt er stadig i spil før mandagens kampe i Superligaen.

Mandag kl. 16.00
Silkeborg - FC Helsingør
X (1. halvleg)
2,35 @ Unibet

Silkeborg sikrede sig et fornuftigt udgangspunkt for hjemmekampen med en udligning dybt inde i overtiden, da de to hold i Helsingør spilede 1-1 i en kamp, der ikke gav fortalere for en udvidelse af Superligaen mange gode argumenter.

Der er stor forskel på Silkeborg hjemme og ude, men de rødklædte har virket ret slidte uanset spillested de senere uger. Det er bare blevet til tre ligasejre i 2018, og vurderet ud fra det første opgør i FC Helsingør behøver publikum i Silkeborg ikke at medbringe beskyttelsesbriller i forventning om et festfyrværkeri af en kamp.

FC Helsingør kæmpede med alt, hvad de havde, men skarpheden manglede, hvad især Douglas illustrerede med et par misbrugte tilbud. Det er svært at forestille sig gæsterne komme blæsende her fra kampens start, mens Silkeborg nok også vil spille henholdende med tanke på, 0-0 faktisk er nok til at vinde samlet.

Det ligner på forhånd et tæt opgør mellem to hold, der vil være styret af frygten for at tabe, snarere end viljen til at vinde. I sådan et scenarie virker det langt fra utænkeligt, at de to hold bruger 1. halvleg til at se hinanden an, så til odds 2,35 smider vi pengene på et X ved pausen med Unibet som bookmaker.

Mandag kl. 18.00
Brøndby - AaB
X2
4,75 @ Unibet

Brøndby er et bedre fodboldhold end AaB – og så har de gul/blå fordel af hjemmebane samt meget mere at spille for end AaB. Ikke desto mindre sætter vi pengene på, at bolsjestriberne rejser fra Brøndby Stadion med det ene point.

Det skyldes selvfølgelig først og fremmest oddset, som er presset helt i bund på Brøndby. Det betyder, at man kan få pengene næsten 5,00 gange igen på, at AaB ikke taber. Og det er altså en værdiholdig halvgardering, selv om Brøndby helt naturligt er store favoritter.

Det var Brøndby også i udekampen mod AC Horsens, som alligevel tilkæmpede sig 2-2 i forrige runde. Og runden før det slog AaB såmænd FC København med 1-0, selv om nordjyderne heller ikke da havde noget at kæmpe for.

AaB parkerede bussen foran eget mål, da nordjyderne sidst besøgte Brøndby Stadion med et 0-0-resultat som udbytte. Det var isoleret set godkendt, men det betyder også, at AaB ikke har vundet over Brøndby i lidt mere end to år. Omvendt har Brøndby kun vundet to af de sidste 10 hjemmekampe mod AaB, som formentlig vil nyde at spolere en eventuel guldfest på Vestegnen.

LÆS OGSÅ: Dagens Spilforslag: Brøndby og AaB går uden om målfesten

Mandag kl. 18.00
FC Midtjylland - AC Horsens
X2
4,40 @ bet365

FC Midtjylland har brugt megen energi på at tale om gummiben hos Brøndby i pressen de seneste uger. Om det var forklaringen på de blå/gules kollaps i sidste runde, vides ikke, men nu bliver det i hvert fald spændende at se, om Ulvene selv er vaccineret mod skælvende knæ.

Fusionsklubben fra 1999 har matchbolden, og ganske som i ovenstående spilforslag gælder, at denne kamp vil ende med et 1-tal i langt de fleste tilfælde. Oddset er bare skruet ned i en grad, så det ikke længere matcher realiteterne – og så ligger værdien altså i at spille på, at AC Horsens atter formår at drille en sejrssikker guldkandidat.

AC Horsens har blot vundet ét af de sidste 19 opgør imod netop FC Midtjylland, som har vundet de sidste otte kampe mod De Gule på eget græs med en målscore på 25-9. Heller ikke den aktuelle form hjælper her, for mens AC Horsens har vundet ét af de sidste 14 kampe, så har FC Midtjylland vundet 16 af 17 hjemmekampe, når de to besøg fra Brøndby fraregnes.

Hvorfor så spille imod FC Midtjylland? Simpelthen på grund af værdien. Med den rette start på kampen kan FC Midtjylland starte en guldfest i Herning, men fornemmelsen af gummiben er kun et par fejltrin borte. AC Horsens vil elske at lave rav i guldkampen for anden gang på få dage, og når markedet giver FC Midtjylland omkring 85 procent chance for at vinde, går vi direkte imod og sætter pengene på, at AC Horsens får et eller flere historiske point med sig fra MCH Arena.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.