• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Oliver Okstrøm

FCM-uro: Det ulykkelige breakup fik endnu et kapitel

FCM-uro: Det ulykkelige breakup fik endnu et kapitel
Fra dengang alt var fryd og gammen. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Når to går fra hinanden, så ser man tit noget tid efter, hvor der bliver talt grimt om hinanden. Det minder bruddet mellem FC Midtjylland og Glen Riddersholm i særklasse om i øjeblikket.

Af Oliver Okstrøm

Lørdag ved 23-tiden dukkede der en artikel op på Politikens hjemmeside med titlen "FCM-formand: Glen Riddersholm uden format, da vi måtte skilles", og så vidste man med det samme, at det hele skulle ramle.

Derfor var det også den centrale historie på de største nyhedssites, og dagen sluttede af med tv-interviews med de to hovedpersoner. Selvom det lader til, at de begge siger, at de gerne vil have en afslutning på det, så kommer det ikke til at ske. Det hele minder om et breakup, der slet ikke er klaret ordentligt. Og så endda et forhold der varede 16 år.

Læs også: Glen Riddersholm: Det var en fejl at komme til FCM-træningen

Hvorfor har en person som Rasmus Ankersen dog brug for at komme frem med sådan et angreb? Og et angreb er virkelig, hvad det er. Men er det mon også et modangreb? Ankersen har forklaret, at Glen Riddersholm har gjort meget i kulisserne for at skade klubben. Det afviser Riddersholm, men hvis det er sandt, så er det bestemt også usmageligt. Virker det bekendt for folk, der har skulle gennemgå et brud?

Det kan da ikke bare være den mistanken til ham og den øvrige ledelse i klubben, der går ham på? FC Midtjylland har da gennemgået værre tider med alle beskyldningerne om menneskehandel og ord, der er slemmere end det. Dette er blot et par medarbejdere, der forlader en virksomhed.

Læs også: Ankersen: Glen lavede en eftertackling efter opsigelsen

Det her handler ikke om klubbens renomme eller brand eller medarbejderne. Hvis det gjorde det, så ringede man Glen Riddersholm op og tog snakken, som man tilsyneladende mangler. Man kunne eventuelt optage samtalen, så man kunne dokumentere det efterfølgende, hvis man blev bedt om det. 

På den måde ville man kunne komme uden om et katteslagsmål i pressen, hvor der bliver skudt med skarpt. Men det har man åbenbart ønsket. Det skyldes formentlig følelser, hvor man har fået noget i klemme. Men hvem er det man gør det her for? Er det for at beskytte Claus Steinlein? Eller sig selv? Det er i hvert fald ikke klubben, som nu bliver indblandet i endnu mere. På den måde mister man også sympatien med de folk, der styrer den. En stor gruppe af fansene har også forlængst valgt side i denne sag - og det er sjældent ham med slipset, som man ikke kan identificere sig med.

Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke lader tiden klare det her problem for Ankersen og Co. Vente til Glen Riddersholm på et eller andet tidspunkt bliver præsenteret i en ny klub. 

Til den tid bør bruddet ikke fylde noget længere. FC Midtjyllands ledelse stopper med at skulle forholde sig til, at klubben skulle se problemfyldt ud. Hvis man er så åbne, som man påstår, så fortæller man også, hvilke "faglige uenigheder", der skulle skille Claus Steinlein og Glen Riddersholm. De skulle være ret nemme at fortælle, lader det til - og hvad skulle det betyde, at man fik fortalt om de forskelligheder, der er?

Hvad får man ud af at kaste med mudder udover, at man selv får beskidte hænder? Det er simpelthen ikke smart, at man ikke holder sin egen sti ren. Udefra ser det helt fjollet ud.

Superliga

Mere Superliga

Fokus