Holdkammerat: Balotelli ønsker ikke at være her
Foto: Marco Luzzani/getty images
Ligue 1

Holdkammerat: Balotelli ønsker ikke at være her

Mario Balotellis holdkammerat Valentin Eysseric mener ikke, at italieren ønsker at have noget at gøre med holdet.

Mario Balotelli skiftede i sommer til Nice i Ligue 1, hvor holdet har imponeret i denne sæson og ligger med i toppen. Balotelli har da også kvitteret med ni mål i 13 optrædner for feriebyen, men på det seneste har han mistet motivationen ifølge en holdkammerat. 

Balotelli sad ude i den seneste uafgjorte kamp med symptomer på influenza, mens han kun spillede otte minutter i forrige kamp. Efter denne var Valentin Eysseric kritisk over for angriberen, og efter den seneste uafgjorte kamp fastholder han sin kritik. 

- Jeg er ked af det, men jeg var ærlig. Jeg fortæller sandheden. Det er en skam, at han hænger med hovedet, når du ser han til træning hver dag. Han er en fantastisk spiller, siger Eysseric til BeIN Sports ifølge goal.com.

- Jeg synes, han ligner en, der ikke vil have noget med os at gøre. Det er virkelig skuffende. Vi kunne virkelig have brugt vores hjælp i en kamp som den her. 

Angriberens kontrakt med Nice udløber d. 30. juni 2017.