David Nielsen overtalte ny AGF-angriber: Han er meget overbevisende
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

David Nielsen overtalte ny AGF-angriber: Han er meget overbevisende

Ryan Mmaee havde andre bejlere end AGF, men det var danskerne, der viste mest interesse, og så havde cheftræner David Nielsen held med at overtale ham til at komme.

Hvis vi lige fraregner dem, der lever af at scoute fodboldspiller, kan der ikke have været mange danskere, der var kendte AGF's nye angriber for et par uger siden. Og selv dem, der gjorde, var nok mere på fornavn end efternavn med ham, for Ryan er noget lettere tilgængeligt for danske ører og tunger end Mmaee.

Men Superliga-fans og deres ligesindede kan godt begynde at øve sig på at udtale navnet, for angriberen spiller resten af sæsonen i AGF. Måske endda længere end det, for klubben har sikret sig en købsoption på ham.

Mmaee kommer fra storklubben Standard Liége, og han kunne også have valgt andre end AGF, men cheftræner David Nielsen kan være en overbevisende mand.

- AGF var den klub, der viste den største interesse og var mest seriøse. Der var andre bejlere, men David Nielsen ringede til mig og overbeviste mig om, at AGF er det helt rigtige sted at være. Han var meget overbevisende og må have ret gode overtalelsesevner. For her sidder jeg, siger Ryan Mmaee til Århus Stiftstidende.

Den unge mand er 20 år gammel og har endnu til gode at spille som fast starter i en hel sæson som senior. Han har hidtil fået 30 kampe i den belgiske liga, 18 af dem for Waasland-Beveren, til hvem han var udlejet i sidste sæson. Han har scoret to ligamål.

Foreløbig har han fået én optræden for AGF: pokalkampen mod FC Sydvest, som Superliga-holdet vandt 2-0.

Og til dem, der spekulerer på, hvordan navnet så udtales: