Video : Tipsbladet
Bundesliga

Zorniger lærte Yussuf Poulsen vigtig lektie: Jeg er ikke kommet for sent siden

Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen sov engang over sig, og Alexander Zorniger sørgede for at lade ham vide, at den slags ikke duer. Siden har Poulsen passer mødetiderne.

Da Yussuf Poulsen skiftede Lyngby Boldklub ud med RB Leipzig, fik han Alexander Zorniger som træner. Det samarbejdet fungerede upåklageligt, og Poulsen har flere gange rost tyskeren. Han elskede at have som træner, og Zorniger er den træner, der har lært ham mest, har han blandt andet sagt.

I sidstnævnte kategori hører givetvis også de hårde lektioner. Som for eksempel dengang i 2013, da Yussuf Poulsen var kommet til Leipzig få måneder tidligere, men kom til at sove over sig.

- Jeg havde ikke hørt mit vækkeur. "Alex" Zorniger gjort det meget klart for mig, at den slags ikke må ske. Det var et dårligt tidspunkt for mig som ung spiller; jeg troede, at det hele ville falde sammen. Jeg sad på tribunen mod Chmenitz, siger Poulsen til Sportbuzzer om den følgende kamp i 3. Liga.

Det opgør tabte Leipzig 3-1, hvilket ikke ligefrem gjorde tingene bedre for danskeren. Men han havde udstået sin straf og var tilbage på holdet i næste runde mod Dortmunds reserver.

- Jeg scorede et mål i den næste kamp - og så blev alt langsomt godt. Vi rykkede op i den andenbeste række i maj, hvilket var den første rigtige succes for mit vedkommende. Jeg er aldrig kommet for sent til træning siden, lyder det fra Yussuf Poulsen.

Den 24-årige offensivspiller har i øjeblikket gang i sin bedste sæson som senior. Han er noteret for 10 mål i 19 Bundesliga-kampe og scorede senest to gange, da Leipzig bankede Fortuna Düsseldort 0-4 på udebane. Den præstation fik fodboldmagasinet Kicker til at kåre ham som Rundens Spiller.