Video : Tipsbladet
Superliga

Ekspert om Superligaen: Det er en konstant jagt på nye penge

Mange Superliga-klubber er til salg, men det er ikke noget nyt, at de søger nye penge. Sådan har det været i mindst 25 år.

Silkeborg IF var de første til at melde det offentligt ud. Siden fulgte Randers FC, AaB, Brøndby IF, Esbjerg fB og senest SønderjyskE i dag. De er alle i forskellig grad åbne for nye investorer, men jagten på penge udefra er ikke noget nyt, siger Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut til Ritzau.

Han har i årevis forsket i blandt andet sportsøkonomi, og han er medforfatter på instituttets årlige analyse af Superliga-klubbernes økonomi. I 2018 konkluderede analysen blandt andet, at ligaklubberne siden 1995 havde fået tilført 4,2 milliarder kroner i, primært som redningsaktioner, der skulle sikre deres fortsatte eksistens.

Læs også:SønderjyskE til salg? Direktør udelukker ikke at sælge

- Det er en konstant jagt på nye penge. Man har altid forsøgt at finde nogle strenge at spille på, som vil stille en godt i konkurrencen, siger Rasmus K. Storm til Ritzau.

- Mange klubber har forsøgt sig med sideaktiviteter på et tidspunkt. Men hvis ikke det er koncerter, ejendomme eller andre sportsgrene, klubberne skal ind i, så kunne en international investor godt være noget.

Læs også:Økonom om udenlandske penge: Enten siger man ja, ellers sakker man bagud

Internationale pengefolk ejer allerede FC Midtjylland og FC Nordsjælland, mens førnævnte klubber altså har åbnet op for det samme. Så sent som torsdag morgen sagde SønderjyskE's administrerende direktør, Claus Guldager, følgende til Der Nordschleswiger.

- Det behøver ikke nødvendigvis være en udenlandsk investor. Der er også økonomisk stærke investorer i Danmark. Vi sætter ikke et prisskilt på klubben, men hvis der kommer nogen og giver os et godt tilbud, kan vi ikke udelukke et salg af fodboldafdelingen.

Foruden de nævnte Superliga-klubber ejer udlændinge også Vejle Boldklub, Fremad Amager og Næstved BK i 1. division.

Læs også:Ekspert om Brøndby-manøvre: Det er ligesom at tisse i bukserne

Læs også:Esbjerg som satellitklub? - Vi taler både med engelske og tyske klubber

Læs også:Randers FC er til salg: To investorer er seriøst interesserede