Video : Tipsbladet
Superliga

Bo Henriksen med truppen mod AGF: Spillerne leverer på hjemmebane

AC Horsens skal forsøge at holde stand på CASA Arena, når AGF mandag kommer forbi.

AC Horsens fik en skidt start på forårssæsonen med 0-6-nederlaget i Farum i sidste uge.

Mandag gælder det så AGF, som gæster CASA Arena i Horsens til den anden Superligakamp i foråret.

Til kampen har træner Bo Henriksen udtaget den trup, der skal forsøge at skabe et resultat mod den østjyske rival. Og “Den Gule Fare” har været ganske stabil på hjemmebane. Seneste liganederlag på stadion i Horsens var tilbage i slutningen af august mod AaB.

Læs også:David Nielsen inden Horsens-brag: Vi er klar i startblokken

- Jeg er selvfølgelig rigtig glad for vores gode stime på hjemmebane, og det er svært at bevare pessimismen, når man ikke har tabt på CASA Arena Horsens i et halvt år. Spillerne leverer i den grad varen, når vi spiller herhjemme, og de går på banen med den helt rigtige indstilling og vilje til at arbejde hårdt for hinanden, siger Bo Henriksen til klubbens hjemmeside.

Han ved dog godt, at AGF ikke ligger nummer tre i Superligaen for ingenting. Men det afskrækker ikke træneren

- AGF har leveret på et stabilt godt niveau i denne sæson, og det er der grund til at anerkende, men vi er klar til at byde dem op til dans i morgen, og der er ingen, der synes, det er sjovt at være modstanderhold på vores hjemmebane. Vi skal gå ind på banen med den indstilling, vi havde i efteråret, og så skal vi være klar til at arbejde hårdt, for det skal der til, hvis vi skal vinde over et hold som AGF, forklarer Bo Henriksen.

Læs også:Utilfredse AGF udskifter banen efter aflysning

Hans trup mod AGF ser således ud:

1. Matej Delač
3. Magnus Riisgaard Jensen
4. Malte Kiilerich
5. Michael Lumb
6. Ayo Simon Okosun
7. Peter Therkildsen
8. Bjarke Jacobsen
11. Peter Nymann
12. Rune Frantsen
14. Jonas Gemmer
15. Erhan Mašović
17. Oliver Drost
18. Louka Prip
19. Jonas Thorsen
21. James Gomez
22. Michael Lansing
32. Matthias Præst
33. Alexander Ludwig
44. Nicolai Brock-Madsen

Der er kickoff mandag klokken 19.00.

Læs også:Bo Henriksen efter 0-6: Overrasket over at det kunne gå så galt

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Læs også:FCN-truppen er klar: To ændringer efter storsejren over Horsens