Video : Tipsbladet
EM

UEFA: Coronavirus truer EM-slutrunden

Coronavirussen er en reel trussel under sommerens EM-slutrunde. Det fastslår UEFA.

Den meget omtalte Coronavirus er nu brudt ud i Italien, hvor en række fodboldkampe skal afvikles for lukkede døre i weekenden, og tidligere på dagen fortalte Genoa-spilleren Peter Ankersen til tipsbladet.dk, at virussen og ikke mindst frygten for at få den har sat sit tydelige præg på landet.

Ifølge eksperter er det overvejende sandsynligt, at Coronavirussen, der startede i Kina, spreder sig til andre europæiske lande, og det sker som bekendt frem mod en sommer, hvor 12 forskellige lande i Europa skal afvikle EM-slutrunden. Herunder Danmark.

Det europæiske fodboldforbund UEFA er naturligvis også opmærksomme på udviklingen, og i værste tilfælde kan EM blive aflyst.

Læs også:Liverpool stormer mod titlen: Vi kan godt se scener, vi aldrig har set før

- Døren til EM bliver kun lukket, hvis situationen forværres, siger UEFA's vicepræsident Michele Uva til den svenske avis Aftonbladet.

Vicepræsidenten fortæller videre, at UEFA vil vurdere hver enkelt af de 12 værtslande, og dermed vil Danmark altså også blive kigget efter i sømmene. 

Indtil videre har der ikke været noget tilfælde af Coronavirus i Danmark, men Lene Kryger Pedersen, der er administrerende direktør for Euro2020 i Danmark, holder som alle andre øje med udviklingen.

Læs også:Frygt for Corona-virus: Dansk EM-arrangør holder sig opdateret på situationen

- Lige nu holder vi os opdaterede på situationen, og vi følger Sundhedsstyrelsens anvisninger. Vi følger jo med i udviklingen, men vi kan ikke gøre meget andet på nuværende tidspunkt. Vi må forholde os til det, der er realiteten lige nu, siger Lene Kryger Pedersen til tipsbladet.dk.

EM starter 12. juni. 

Læs også:I frygt for Corona-virus: Eriksen og Ronaldo tørner sammen uden fans

Læs også:AGF garanterer: Vi spiller på fredag - men det bliver en svær bane

Læs også:Sørloth om vildt rygte: Jeg har intet hørt