Video : Tipsbladet
Superliga

FCN fortsætter godt forår med udesejr over Esbjerg

FCN tog lørdag en sejr over Esbjerg i Superligaen, og holdet vandt dermed for tredje gang i træk i foråret.

FC Nordsjælland fortsatte lørdag holdets gode forår og tog endnu et skridt mod en plads i mesterskabsslutspillet.

Holdet fik nemlig sin tredje sejr i træk, da det på udebane slog Esbjerg 2-1 i 3F Superligaen.

FCN mangler tre kampe af grundspillet, og FCN er med sejren godt på vej til at ende blandt de bedste seks hold.

FCN dominerede store dele af opgøret, hvor Esbjerg-spillerne længe var presset langt tilbage på banen.

På trods af en tidlig Esbjerg-scoring vendte holdet kampen på en halv time i første halvleg, da først Mohammed Kudus udlignede, og Mikkel Rygaard derefter sikrede FCN sejren.

Læs også:Frendrup: Vil bevise at vi kan levere uden Wilczek, Kaiser og Mukhtar

Esbjerg pressede mod slutningen på for en udligning, der kunne have givet et vigtigt point til holdets kamp for overlevelse, men trods mange indlæg kom holdet ikke frem til en scoring.

Efter sejren rykker FCN op på fjerdepladsen med 37 point, mens Esbjerg ligger næstsidst med 16 point.

Trods gæsternes dominans bragte Esbjerg sig foran efter omkring ti minutter, da Kevin Conboy headede et hjørnespark i nettet.

Men ti minutter senere udlignede Mohammed Kudus, efter at Mikkel Damsgaard på flot vis havde spillet ham fri med hælen.

Og kort før pausen bragte Mikkel Rygaard FCN foran på et straffespark begået af Kevin Conboy.

Læs også:Superliga-spørgsmål: Bliver Rezan Corlu påvirket af omstændighederne?

Efter pausen var FCN stadig mest på bolden, men Esbjerg truede oftere end i første halvleg.

Hjemmeholdet lagde et tungere fysisk tryk på gæsterne, og holdet forsøgte at smide mange bolde ind i feltet i jagten på en scoring.

Yuri Yakovenko kom tættest på med tyve minutter tilbage, men hans flade afslutning blev pareret til hjørnespark.

/ritzau/

Læs også:Superliga-powerranking: Hug til Brøndby og OB

Læs også:FCN-duo og tre andre talenter kæmper om Superliga-pris

Læs også:FCN's Thychosen råber igennem: Det kan godt lyde lidt hårdt