Video : Tipsbladet
Premier League

Højbjerg kender til Spurs-rygter: Det er en stor klub

Pierre-Emile Højbjerg har hørt rygterne om, at Tottenham skulle være interesserede i ham. Han fokuserer dog på Southampton.

Pierre-Emile Højbjerg har været en stor profil hos Southampton i denne sæson, og da danskerens har kontraktudløb i sommeren 2021, kan han potentielt snart forlade den engelske klub. Tidligere har der også været interesse fra blandt andre Tottenham.

Rygterne om Tottenhams interesse er heller ikke gået landsholdsspillerens næse forbi, men Højbjerg holder fokus på Southampton. Det fortæller han til Viaplay Sport Live.

Læs også:Southampton-boss: Alex Ferguson trøstede mig efter ydmygelse

- Det ville være løgn, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde læst det. På den måde har jeg godt hørt lidt om det. Det eneste, jeg kan sige, er, at det er en stor klub, som har en god historie, og jeg tror, at Christian Eriksen har positive minder derfra.

- Men det vigtigste er, at jeg koncentrerer mig om Southampton, når sæsonen starter igen, og at jeg fortsætter, hvor jeg slap. Jeg ville ikke have noget imod også at score et par kasser, så det må jeg lige tage mig sammen til, siger Pierre-Emile Højbjerg.

Læs også:Tidligere Southampton-træner: Vi vidste, at Ali Dia var håbløs

Se klippet med den danske landsholdsspiller i videoen øverst i artiklen.

Læs også:Sevilla-træner: Har brug for mindst fem ugers træning før genstart

Læs også:Tim Sparv spillede med Bale, Lallana og Walcott: Det er helt utroligt

Læs også:Premier League: De skarpeste langskud i ligaen?