Video : Tipsbladet
Generelle

Indkalder til pressemøde om pokalturneringen: Store nyheder på vej

Fremtiden for den danske pokalturnering bliver afsløret senere i dag. Arrangøren varsler "store nyheder" om Sydbank Pokalen.

Den danske pokalturnering, som vi kender den, kan være på vej til at blive forandret. Der er "store nyheder", som "vedrører de kommende sæsoner" på vej. Sådan lyder det fra arrangøren.

Det er Divisionsforeningen, der står for afviklingen af Sydbank Pokalen sammen med DBU, og det er Divisionsforeningen, der har indkaldt til pressemøde om turneringens fremtid. Det skal afholdes i eftermiddag på Blue Water Arena.

Det er også der, årets finale skal spilles i aften, men pressemødet er ikke direkte forbundet med finalen.

Med på pressemødet er:

Læs også:Pokal-optakt: AaB - SønderjyskE

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen
Jakob Jensen, direktør i DBU
Kim Mikkelsen, sportschef i NENT Group (TV3 Sport-kanalerne)
Henning Dam, bankdirektør i Sydbank
Og endnu en person…

Det sidste punkt og de tre punktummer er Divisionsforeningens egen cliffhanger.

Pokalturneringens udformning har i mange år været til debat, og Divisionsforeningen bragte selv en udvidelse af turneringen i spil, efter den seneste Superliga-struktur blev vedtaget. Den giver nemlig holdene færre kampe hver sæson, hvilket en udvidet pokalturnering vil kunne opveje for.

- Det er jo en mulighed, men ikke noget, der er besluttet nogen steder endnu, sagde Claus Thomsen til tipsbladet.dk, efter strukturen faldt på plads.

Læs også:AaB-profil svarer SønderjyskE-scout: Jeg skal have fat i ham i aften

Men det har jo været på tale før at kigge på pokalturneringen.

- Ja, det har det været over en længere periode, så vi er i gang med at kigge på, om vi skal revidere pokalturneringen. Det kan komme til at se ud på forskellige måder, men vi er i gang med at kigge på det. Det er rigtigt, sagde Thomsen, der ser flere forskellige muligheder.

- Det giver en øget fleksibilitet til at udvikle en mere attraktiv pokalturnering, og det kan være i form af flere kampe, det kan også være i form af et anderledes format. Uden at vi overhovedet er færdig med det, har vi diskuteret at have et Final 12-format, men der er en række forskellige muligheder. Der er også muligheder for at indføre flere dobbeltkampe (som der var fra semifinalerne tidligere, red.) i løbet af turneringen.

Dagens pressemøde begynder klokken 17.15. Selve finalen sparkes i gang klokken 20.

Læs også:SønderjyskE-scout vandt pokalturneringen med AaB: Dæk Thelander op

Læs også:AaB-træner har set mange finaler som fan: Vi kørte i bus fra den lokale pub

Læs også:AK om pokalbrag: Vil skrive historie med SønderjyskE