Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken om indkøb: Vi er nødt til at tage større risici

FC Københavns manager forklarer til Tipsbladet fredag, at man blandt andet bliver nødt til at købe spillere tidligere og tage større chancer.

Det har ikke været FC Københavns sæson i år, men Ståle Solbakkens mange unge spillere har alligevel fået hår på brystet i en svær sæson. Erfaring, som de kan bruge senere i karrieren og måske allerede komme FCK til gavn i næste sæson.

Det ændrer ikke på, at FC København også har ramt ved siden af på flere transfermål. Det skal selvfølgelig holdes op mod, at Ståle Solbakken har formået at lave store, store salg de senere år - for eksempel salg af Jesse Joronen, Denis Vavro og Robert Skov. Men markedet ændrer sig, og derfor fortæller Ståle Solbakken også, hvordan FC København forsøger at tilpasse sig.

Det gør manageren i et interview med Tipsbladet fredag, hvor han fortæller om FCK's strategi i markedet og ikke mindst det at tage chancer.

Læs også:Overblik: AGF, SønderjyskE og FCK's svære veje i Europa League

- Spillere er i deres klubber i kortere tid, og det gælder hos os og i klubberne i resten af Europa, når man sammenligner med fem-ti år siden. Det betyder, at vi har kortere tid til at spille folk ind, og løn-forskellene mellem ligaerne i dag betyder også, at vi ikke kan holde på de bedste spillere lige så længe som tidligere, siger Ståle Solbakken til Tipsbladet fredag og forklarer:

- Konkurrencen med stadigt flere udenlandske klubber betyder, at vi er nødt til at hente spillerne tidligere og tage større risici. Vi kan ikke længere vente seks måneder med at hente en spiller for at se, om hans potentiale bliver udfoldet, for efter seks måneder er vi udkonkurreret økonomisk af udenlandske klubber, hvis spilleren har været god over længere tid.

FCK-manageren fortæller i interviewet, hvorfor københavnerne har ramt forbi flere gange, når der er blevet købt spillere, og han fortæller også om presset i Superligaen. Nordmanden forholder sig også til, at FCK har lavet flere store, store salg.

Læs også:Dame N'Doye om FCK-afsked: Nogle tilbud betyder rejs

Du kan læse hele interviewet med FC Københavns manager i Tipsbladet, som du finder i Ekstra Bladet hver fredag.

Du kan også få Tipsbladet digitalt hver fredag - se her hvordan.

Læs også:Leder: At FCK har det hårdere end FCM skjuler ikke problemerne

Læs også:FC København forlænger med Ragnar Sigurdsson

Læs også:Analyse: Johan Langes stop øger det presset på Solbakken og FC København