Video : Tipsbladet
Superliga

"Don Ø" har en favorit: Kunne godt tænke mig at se denne træner i FCK

Flemming Østergaard håber, at den tidligere landsholdsspiller Christian Poulsen overtager cheftrænertjansen i FC København.

FC København har lørdag sat gang i jagten på en ny træner, efter at de har fyret Ståle Solbakken, og hvis det stod til den tidligere klubboss Flemming Østergaard, bør det blive en af klubbens tidligere spillere.

I et interview med B.T. Sport forklarer “Don Ø”, at hans klare favorit til tjansen er Christian Poulsen.

Læs også:Afstemning: Hvem bliver ny FC København-træner?

Den tidligere landsholdsspiller har ingen cheftrænererfaring, og et cheftrænerjob i FC København vil altså være hans første af slagsen. Til gengæld har Christian Poulsen et års erfaring som assistenttræner i Ajax, mens han også tidligere har spillet for københavnerne.

- Jeg ønsker ikke at blande mig, men jeg kunne godt tænke mig at se Christian Poulsen i FC København. Han ville være totalt egnet. Han er et kæmpe talent, og de er meget glade for ham i Ajax, siger Flemming Østergaard til avisen.

Læs også:Kommentar: Ikke kun dårlige resultater kostede Ståle Solbakken jobbet

Flemming Østergaard, der er tidligere bestyrelsesformand i FC København, håber mest af alt, at klubben hyrer en dansk træner, og ikke en “type som Alexander Zorniger eller Roy Hodgson”. Og her er hans favorit altså Christian Poulsen.

I de seneste mange år har FC København dog foretrukket udenlandske cheftrænere. Deres seneste danske cheftræner var Carsten V. Jensen, som havde jobbet i en halv sæson i 2012.

Læs også:Ståle Solbakken så ind fremtiden: Det er tid til en ny strategi

Læs også:Træner-karrusellen: Så længe har Superliga-trænerne været i jobbet

Læs også:Farvel, Ståle Solbakken: Her er fem bud på en ny FCK-træner