Video : Tipsbladet
Superliga

Ståle Solbakken kalder FCK-beslutning ekstremt inkompetent

Ståle Solbakken langer igen ud efter FC København-ledelsen.

Det var ikke lang tid, Ståle Solbakken måtte gå arbejdsløs rundt. 

Torsdag eftermiddag - knap to måneder efter fyringen i FC København - er Ståle Solbakken blevet præsenteret som norsk landstræner. Det var et job, han også takkede ja til for 10 år siden, men siden sprang fra.

Nu løber han ingen steder, og han glæder sig til at komme i gang med arbejdet med Erling Braut Haaland, Martin Ødegaard og de øvrige norske landsholdsspillere.

Læs også:Klausul banede vejen: Norge fyrede træner for at gøre plads til Solbakken

Han er kommet sig over fyringen i FC København, fortæller han, men han benytter lejligheden til et sidste spark bagud mod den FCK-ledelse, han også kritiserede voldsomt i et stort interview i Onside.

- Stille og roligt lægger du ting bag dig. Jeg vil ikke lægge skjul på, at fyringen i FC København kom som et chok, og jeg mener, det var ekstremt inkompetent af dem, der gjorde det. Det har jeg gradvist skullet arbejde mig ud af, og det har jeg gjort, siger Solbakken til Adresseavisen.

Han fortæller, at han havde flere tilbud på hånden.

Læs også:Claus Steinlein smittede assistent på første arbejdsdag

- Jeg havde mange tilbud. Mange crazy tilbud. Der var mange mærkelige tilbud, og så var der egentlig to tilbud - det var fra et land og en klub, som kunne være aktuelle. De andre var ikke aktuelle overhovedet, siger Solbakken, der ikke var i tvivl om, at han gerne ville være norsk landstræner:

- Økonomisk fandt vi hurtigt hinanden. Det var ikke noget, vi brugte lang tid på.

52-årige Ståle Solbakken tiltræder officielt som norsk landstræner den 7. december. 

Læs også:Bekymret for FCK's økonomi: De kommende uger bliver svære

Læs også:Langer ud efter FCK-ledelsen: Med dette setup er dominansen i fare

Læs også:Hot FC København-emne forlader Malmö FF