Video : Tipsbladet
Superliga

FCK og FCM er helt i bund: Har givet nøglespillere færrest kampminutter

SønderjyskE og Brøndby er de klubber, der har været i stand til at give flest kampminutter til den samme stamme, mens FCK og FCM er i bunden.

Fodbold handler også om kontinuitet på holdet, så at undgå skader og at kunne sætte de samme 11 på banen er tit en fordel for fodboldhold. Her kan et par klubber i Superligaen glæde sig over, at de udover at levere gode resultater også har undgået skader og dermed været i stand til at sætte de samme 11 på banen oftere end konkurrenterne.

Det er CIES Football Observatory, der har opgjort, hvor mange minutter de forskellige klubber har fået ud af de 11 spillere, der har spillet mest i sæsonen.

Læs også:Superliga-klub klar med dankortet: Jagter flere spillere

Her er det interessant at se, at FC København er i bunden med kun 74,4 procent af kampminutterne til de 11, der har været mest på banen. Det indikerer, at Ståle Solbakken og Jess Thorup har ledt efter den rigtige formation med de rigtige spillere. Noget, som Thorup ikke nødvendigvis har fundet endnu.

Med 75 procent ligger FC Midtjylland næstsidst, og det skyldes i høj grad et rotationsprincip fra træner Brian Priske. Han har også skulle forholde sig til Champions League, og derfor er flere spillere i perioder blevet sparet. Hvilket altså viser sig i tallene. Alligevel ligger de forsvarende danske mestre øverst i Superligaen.

Læs også:Karantæner - hvem er ude?

Øverst på tabellen over antal minutter ligger SønderjyskE og Brøndby IF. De ligger henholdsvis fire og to i Superligaen, så det kan i høj grad tolkes sådan, at klubberne har leveret gode resultater, og at derfor ikke har været behov for udskiftninger på holdene. Samtidig har man i begge klubber undgået skader i det store hele, hvor Brøndby naturligvis begræder tabet af Blas Riveros, der er blevet langtidsskadet.

Du kan se hele tabellen over antal spilleminutter herunder. Som sagt har Football Observatory kigget på, hvor mange spilleminutter, der alt i alt er gået til de 11, der har spillet mest på de respektive hold.

Læs også:Tipsbladet vurderer: Sådan gik sommerens transfervindue i BIF, AaB og LBK
Læs også:Kasper Pedersen har et klart mål med Esbjerg-skifte
Læs også:Esbjerg-boss nyindkøb: Derfor slog vi til