Video : Tipsbladet
Europa League

Siden debuten mod FCM: PL-stjerne i vild udvikling

Marcus Rashford har ikke set sig tilbage, siden han for fem år og en dag siden fik sin Manchester United-debut mod FC Midtjylland i Europa League.

André Rømer glemmer nok aldrig den dag for fem år siden, da han stod over for en 18-årig Marcus Rashford i returkampen i Europa Leagues 16-dels finale på Old Trafford.

Den nu nykårede Elfsborg-spiller havde nu heller ikke haft nogen chance for at forberede sig på det, der ventede ham. For det lå ikke i kortene, at Rashford skulle spille nogen rolle i den kamp, men en skade til Anthony Martial under opvarmningen tvang Uniteds daværende manager Louis van Gaal til at give den ukendte Rashford en startplads i sin debut.

Det gjorde den unge englænder fremragende og med to mål i 5-1 sejren, var han måske den bedste spiller på banen den aften.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Henry tæt på engelsk klub

Siden er det kun gået en vej for den i dag 23-årige Marcus Rashford, og han er i dag den United-spiller med flest kampe siden sin debut med 254 optrædender. Selv klubbens målmand David de Gea halter efter med 227 kampe.

Med sine 85 mål har Rashford nu scoret lige så mange mål som David Beckham gjorde i hele sin Manchester United-karriere, og ikke nok med det, er han også klubbens mest scorende i de seneste fem år. Næste på listen er Martial med 68 scoringer.

Rashford scorer hvert 198 minut, han er på banen set over hele hans karriere, og 70 af målene er kommet fra højreskøjten, og mens 75 af hans mål er scoret inde i feltet, så har han scoret flere mål uden for feltet (10) end på straffespark (9).

Læs også:Analyse: Derfor bliver danske klubber opkøbt

Næste opgave for Rashford og Co. bliver mod Chelsea, og det er et hold, han generelt præsterer godt imod.

I de 12 kampe han har været involveret mod "The Blues" er det blevet til fem mål, hvilket gør dem til hans favorit-modstander - i hvert fal det hold, han har scoret flest gange i mod sammen med Leicester (5 mål i 11 kampe, red.).

Læs også:Leder: Denne klub vinder Champions League

Læs også:FCM: Han er et af de største talenter, vi har set

Læs også:PL-manager: Han kan genvinde sin landsholdsplads