Video : Tipsbladet
1. division

NordicBet forlænger sponsorat af 1. division

NordicBet forlænger sin navnesponsorat af Danmarks næstbedste fodboldrække.

Danmarks næstbedste fodboldrække fortsætter med at hedde NordicBet Ligaen.

Det er ikke mange sponsorater, der bliver forlænget i disse krisetider, men NordicBet har valgt at forlænge den aftale, der gør bookmakeren til navnesponsor for den danske 1. division.

Læs også:Skal dansk 2. Division færdigspilles? Vi kan ikke forudsige situationen

Også i den kommende sæson vil 1. division hedde NordicBet Ligaen.

- Vi er glade for, at vi sammen med NordicBet kan komme med denne positive udmelding i en periode, hvor fodbolden er sat på pause i Danmark og det meste af verden. Vi har i NordicBet en rigtig god og engageret samarbejdspartner, der har fokus på ansvarlig betting. Det er fantastisk, at de ønsker at støtte op om dansk fodbold i den her ellers meget udfordrende tid for alle. Forlængelsen af samarbejdet sender et positivt signal om, at dansk fodbold fortsat er en meget attraktiv partner, siger Claus Thomsen, der er direktør i Divisionsforeningen, i en pressemeddelelse.

Læs også:Vejle: Vi er klar, når vi bliver bedt om det

Også hos NordicBet er der tilfredshed over, at aftalen er blevet forlænget.

- Samarbejdet med Divisionsforeningen og klubberne har altid været godt, så vi ønsker naturligvis at forsætte opbakningen til dansk fodbold. Vi står foran en spændende sæson med streaming af samtlige kampe og en strukturændring, der gør, at vi tror på en endnu stærkere NordicBet Liga allerede næste sæson, siger Ronni Hartvig, der er kommerciel direktør i Betsson Group, som står bag NordicBet.

Der resterer 13 runder af NordicBet Ligaen i denne sæson. 

Læs også:Serie-klub appellerer til DBU: Vi er ikke i form til alle de kampe

Læs også:Planerne for 2. division er hemmelig: Men det ser godt ud

Læs også:Erik Rasmussen afslører: Dårligt forhold til Vendsyssel-formand