Video : Tipsbladet
1. division

Viborg sætter Fredericia på plads i topkamp

Udskilningsløbet i toppen af 1. division er i fuld gang, og det ser ud til, at FC Fredericia nu får det meget svært ved at tage førstepladsen.

I toppen af 1. division er der kamp om den enlige oprykningsplads, der er i denne sæson. Her kom Viborg en smule skævt fra land efter vinterpausen, da de måtte nøjes med 1-1 på hjemmebane mod Hvidovre.

I denne runde mødte viborgenserne Jonas Dals FC Fredericia, og her blev det til en 3-1-sejr til VFF'erne på udebane.

Læs også:Vejle stikker af i 1. division: Træneren kræver endnu mere af spillerne

Sejren blev primært sat på plads i begyndelsen af anden halvleg med to hurtige scoringer, men også i første halvleg fik Viborg bolden i kassen, da Christian Sørensen fik sendt bolden i må, da der blot var spillet ti minutter af opgøret.

Efter pausen blev Viborg ved, og først var det Mikkel Agger og siden Mads Aaquist, som sørgede for, at Viborg kom foran med 3-0 efter bare 56 minutters spil. FC Fredericia stoppede dog ikke op, da amerikanske Steven Enna fik reduceret. 

Læs også:Vejle-helt efter langskudsmål: Fedt når noget man træner lykkes

Resultatet betyder, at Fredericia nu har tabt begge deres kampe efter vinterpausen, som selvsagt gør det sværere og sværere for dem at indtage førstepladsen. Viborg lever derimod mere i deres forhåbninger om at indhente Vejle.

Næste opgave for Viborg er mod Skive, mens Fredericia skal en tur til Vendsyssel.

Læs også:Viborg snubler: Smed point mod nedrykningstruede Hvidovre

Læs også:Stort millionoverskud i Vejle: Nedrykningen var ellers dyr

Læs også:Viborg-træner påpasselig før åbningskamp: Det er et besværligt hold