Feyenoord uden Jørgensen tævede Holst og Marfelts Sparta Rotterdam
Foto: Andy Astfalck/Getty Images
Benelux

Feyenoord uden Jørgensen tævede Holst og Marfelts Sparta Rotterdam

Feyenoord vandt lokalopgøret mod Sparta Rotterdam med hele 6-0. Feyenoord var uden Nicolai Jørgensen, der meldte fra kort før kampen

Der var lagt op til danskeropgør i Æresdivisionen, da der søndag eftermiddag var lokalopgør mellem Feyenoord og bysbørnene fra Sparta Rotterdam. Hos Feyenoord er den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen blandt i store stjerner, men Sparta Rotterdam har både den tidligere Brøndby-spiller Frederik Holst og den tidligere SønderjyskE-spiller Nicholas Marfelt i truppen.

Der var dog kun en enkelt dansker på banen, da Nicolai Jørgen kort før kampstart meldte fra. Det fortalte Feyenoord på Twitter, man blot angav ’familiære omstændigheder’ som årsag til afbuddet. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilke familiære omstændigheder det handler om.

Derfor var Frederik Holst den eneste dansker i aktion i Rotterdam. Han ønskede sig blandt andet væk fra Brøndby for at kunne spille sin foretrukne position som højre back, og dette ønske får han opfyldt i det hollandske. I dag var dog ikke en god dag at være forsvarsspiller i Sparta Rotterdam, da de forsvarende hollandske mestre fra Feyenoord gav en fodboldlektion af de helt store søndag eftermiddag.

Jerry St. Juste, Renato Tapia, Dylan Vente, Steven Berghuis, Bilal Başaçikoğlu og to gange Tonny Vilhena gjorde det onde ved Sparta Rotterdam, der matte se sig besejret på hjemmebane med hele 6-0. Frederik Holst spillede hele kampen for hjemmeholdet, mens Nicholas Marfelt blev skiftet ind med godt et kvarter tilbage.

Sejren fortsatte en god stime for Feyenoord, der ikke har tabt syv kampe i træk. Fire af disse kampe er dog endt uafgjort, og de forsvarende mestre er også kun placeret på en 6.-plads i Æresdivisionen. Sparta Rotterdam ligger med nederlaget stadig til nedrykning med blot to sejre i sæsonen. De har tre point op til Twente på den rigtige side af nedrykningsstregen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.