Video : Tipsbladet
Bundesliga

Brøndby-profil om tidligere klub: De er klar til næste skridt

Den tidligere RB Leipzig-spiller og nuværende Brøndby-profil, Dominik Kaiser, mener, at europæisk succes er næste skridt for den tyske klub.

Det kører på skinner for fremadstormende RB Leipzig i øjeblikket.

Klubben er på andenpladsen i Bundesligaen og videre til ottendedelsfinalen i den tyske pokalturnering. I Champions League er man samtidig klar til knockoutfasen allerede inden sidste gruppekamp.

Men der mangler stadig noget, før RB Leipzig for alvor bliver en del af den europæiske elite.

Læs også:Uærlig træner fik Brøndby-profil til at forlade Tyskland

Det mener klubbens tidligere spiller, Dominik Kaiser. Ifølge Brøndby-profilen vil det kræve kontinuerlig europæisk succes at nå dertil.

- De er klar til det næste skridt. Det ser ud til, at klubben bliver i toppen permanent. De har gjort det godt i Bundesligaen indtil videre, men nu er de også videre i Champions League, og det er et stort skridt fremad, fortæller han til Sport1 og tilføjer:

- Jeg ser ikke RB Leipzig som værende helt på samme niveau som de andre i toppen af europæisk fodbold endnu. For at nå dertil skal de spille på dette niveau i længere tid og måske vinde en titel.

Læs også:Bayern München tabte til Leverkusen på eget græs

Op til denne sæson har RB Leipzig fået Julian Nagelsmann som cheftræner, og Dominik Kaiser vurderer, at den tidligere Hoffenheim-manager kan være nøglen til succes.

- Det afhænger helt sikkert af ham. Det, jeg hører fra spillere og andre omkring klubben, er, at han er en toptræner, der passer godt til RB.

- Han har uden tvivl tilført nye facetter til spillet, hvis man sammenligner med de sidste par år. Ralf (Ragnick, red.) har naturligvis også tilført en masse fantastiske ting, og Nagelsmann har bygget videre på hans arbejde. Lige nu ser det godt ud.

Dominik Kaiser spillede for RB Leipzig fra 2012 til 2018. Han var med til at føre klubben fra 3. Bundesligaen til toppen af Bundesligaen.

Læs også:Hoffenheim snublede i slutminutterne – RB Leipzig slog oprykkere

Læs også:Ingvartsen scorede forgæves for Union

Læs også:Søndagens rygtebørs: City overværede italiener søndag