Video : Tipsbladet
Bundesliga

Corona i danskerklub: Hele holdet sendt i karantæne

Erzgebirge Aue, der har Jacob Rasmussen i truppen, har konstateret coronavirus hos et medlem af holdets trænerstab. Derfor er alle sendt i hjemmekarantæne.

Mens tyske fodboldledere diskuterer, hvornår Bundesliga og 2. Bundesliga kan vende tilbage, er en række aktører testet positiv for coronavirus. Tidligere kom det frem, at i alt 10 var smittet, og nu er fire af dem identificeret.

Der er tale om et medlem af trænerstaben i Erzgebirge Aue. Derfor har klubben nu taget konsekvensen og sendt både trænere og spillere hjem i karantæne til den kommende torsdag. Det skriver Aue på klubbens hjemmeside.

Læs også:Danskerklub i Tyskland truet på eksistensen: Alarmklokkerne ringer

Det gælder dermed også danske Jacob Rasmussen. Den tidligere U21-landsholdsspiller er udlejet fra Fiorentina til Aue for resten af denne sæson, og han har været fast mand i midterforsvaret.

Forleden kunne FC Köln også fortælle, at to spillere og en fysioterapeut var smiitet med virussen. Ingen af dem udviste symptomer, men smitten var kritisk for belgiske Birger Verstraete, hvis kæreste har en hjertesygdom og dermed vil være udsat, hvis han tager smitten med hjem, fortalte han.

Læs også:Tysk klub klar til midlertidig forlængelse med dansker

Erzgebirge Aue tilføjer, at alle spillere og trænere skal gennemgå en ny coronatest torsdag i denne uge. 

Virussen har i forvejen ramt 2. bundesliga-klubben hårdt. Præsident Helge Leonhardt slog i slutningen af marts fast, at alle alarmklokker ringede, og at klubbens levedygtighed var på spil.

Det er uvist, hvem der sidste fire af de i alt ti coronasmittede i tysk fodbold er.

Læs også:1.724 er blevet testet: 10 har coronavirus i tysk fodbold

Læs også:Tre personer er testet positiv for coronavirus i FC Köln