Mainz-boss vil ikke lade Fischer skifte: Det er helt udelukket
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Bundesliga

Mainz-boss vil ikke lade Fischer skifte: Det er helt udelukket

Viktor Fischer er en topspiller, og i Mainz er de fuldstændig overbeviste om, at han nok skal blive en gevinst for klubben. Derfor kan hverken et salg eller en udleje komme på tale, slår sportsdirektør Rouven Schröder fast over for BT.

Det begyndte egentlig glimrende for Viktor Fischer i Mainz. Danskeren startede inde i sine to første gældende kampe for klubben i sommer, men efterhånden som sæsonen er skredet frem, har Fischer bevæget sig længere væk fra startopstillingen.

Han var således slet ikke på banen i de sidste tre kampe inden julepausen, og mulighederne for et januarskifte er blevet luftet. FC København skulle angiveligt have vist interesse for Fischer, der gerne ville have noget mere spilletid forud for VM.

Allerede kort før jul gjorde Mainz-træner Sandro Schwartz det dog klart, at han ikke så Fischer som en af de spillere, der kunne forlade klubben i januar, og nu slår sportsdirektør Rouven Schröder samme konklusion helt fast.

- Vi er ikke interesserede i at lade Viktor gå, så både en lejeaftale og et salg er helt udelukket for os. Derfor giver det heller ikke mening at snakke om potentielt interesserede klubber. Vi er overbeviste om, at Viktor bliver et kæmpemæssigt aktiv for både os og det danske hold i Rusland, hvis han kan tage sine kvaliteter med på banen, siger Schröder til BT.

Sportsdirektøren slår desuden fast, at klubben er fuldstændig sikker om, at Fischer er en topspiller. 

Den 23-årige offensivspiller har endnu ikke scoret i 10 Bundesliga-kampe, mens han dog har scoret to gange i pokalturneringen. Han har kontrakt med Mainz til sommeren 2021.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.