Video : Tipsbladet
Champions League

Barcelona-Liverpool var den mest sete kamp på TV3+ siden 2015

Der var masser af tv-tilskuere onsdag aften, hvor FC Barcelona tævede Liverpool med 3-0.

Der var en del tv-seere, da Ajax vandt med 1-0 ude over Tottenham i den første af to semifinaler i Champions League, men det var onsdagens opgør mellem FC Barcelona og Liverpool, der trak klart flest seere.

Faktisk har der ikke været flere seere til en fodboldkamp på TV3+ siden Champions League-finalen i 2015 - altså var der flere seere på kampen end til finalerne i 2016, 2017 og 2018.

Det skriver DR Medieforskning på Twitter.

Hele 477.000 seere fulgte i snit kampen, mens der til opgøret mellem Tottenham og Ajax i snit var 367.000 seere.

Det er nok tvivlsomt, om der kommer lige så mange seere til returkampen i Liverpool, for med en sejr på 3-0 er FC Barcelona ganske tæt på at booke en plads i Champions League-finalen.

Der er returkampe i den kommende uge - Liverpool-Barcelona er tirsdag Ajax-Tottenham er onsdag.