Messi skruede op og fik revanche mod Juventus
Foto: Getty Images
Champions League

Messi skruede op og fik revanche mod Juventus

Barcelona fik sat Juventus på plads i Champions League-åbningen.

Der var lagt op til revanche for Barcelona tirsdag aften, da de mødte deres banemænd fra kvartfinalen i Champions League i sidste sæson, Juventus. Det fik de så sandelig også, da det blev til 3-0 over de italienske mestre.

Barcelona havde op til kampen haft masser af succes i den hjemlige liga, og det kan være, at snakken om tabet af Neymar begynder at forsvinde. Der var i hvert fald ingen, der savnede ham tirsdag aften, hvor Messi for Gud ved hvilken gang, tog sagen i egen hånd.

Juventus var stillet op til kampen med en svækket trup grundet skader og karantæner, og det kunne ses som kampen skred frem, og lige inden pausen kunne Messi da også gøre det til 1-0 efter en smart kombination med angrebsmakkeren Luis Suarez.

I anden halvleg fortsatte Barcelona med at køre på, og det skulle ikke være tvivl om, hvem der sad på kampen, selvom Juventus kampen igennem også kom frem til store chancer til både Paulo Dybala og Federico Bernadeschi. Men ikke desto mindre kunne Ivan Rakitic gøre det til 2-0 og lidt senere i anden halvleg kunne Messi score sit andet mål i kampen til 3-0.

Faktisk var disse to Messi-scoringer de to første for argentineren mod Gianluigi Buffon i hans fjerde kamp overfor den italienske målmand. 

Kampens resultat betyder ikke underligt, at Barcelona er øverst i puljen, hvor Sporting Lissabon vandt med 3-2 i deres kamp mod Olympiakos.